Jeg har lige nu 6186 billeder på min telefon. Når der ikke er plads til flere, bliver jeg nødt til at købe en ny. For jeg skal have dem alle sammen med mig altid. Det kaldes OCD, siger de kloge. Jeg synes slet ikke, det behøver sådan en frygtelig fin forkortelse. For mig handler detFortsæt læsning “Noget om hjerter og vigtige dyr”
Tag Archives: elefant
Alt det jeg ikke ved og mere
En ret skøn type gav forleden udtryk for, at han godt kan lide at være sammen med mig, fordi han så føler, at han har ret godt styr på tingene. Sammenlignet med mig, forstås. Nogle ville måske blive fornærmet over den pæne omskrivning af konstateringen ’Hold-kæft-hvor-har-du-bare-ikke-tjek-på-en-skid’. Men jeg blev glad. Meget glad. Fordi jeg forFortsæt læsning “Alt det jeg ikke ved og mere”
Kamæleonelefant i en gøglerbutik
Sådan noget med at møde nye mennesker kan godt være en smule angstprovokerende for mig på den der speedsnakkende/pinlig tavshed/upassende gøgl med kroppen-agtige måde. Det er som regel helt slemt med de personer, jeg virkelig gerne vil forsøge at gøre et godt indtryk på (eller som minimum bare et indtryk). For et stykke tid sidenFortsæt læsning “Kamæleonelefant i en gøglerbutik”
Sidste nyt fra Zoo
‘Jeg tror faktisk godt, du kunne vinde en fyr over, hvis han mødte dine venner’, sagde kaninen til mig for nogle måneder siden. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle forstå sætningen. Den åbenlyse tolkning ville være, at kaninen mente, hun og resten af dyreflokken er så fantastiske, at de ville veje op for det,Fortsæt læsning “Sidste nyt fra Zoo”
Elefantkriller
Det kan godt være, at temperaturen siger minus. Og det kan også godt være, at den der sne ingen situationsfornemmelse har, når den vælger at ignorere, at den slet ikke står på gæstelisten hos marts. Men jeg er heldigvis voldsomt ligeglad med, at vinteren snupper sig et uønsket ekstranummer. For inden i mig er detFortsæt læsning “Elefantkriller”
I køkkenkrig og kærlighed
Jeg lavede brændende kærlighed til musen* og solsorten i går. For første gang nogensinde. Min egen version, godt nok. For da jeg fandt ud af, at der åbenbart ikke er sovs i brændende kærlighed, blev jeg rebelsk. Ingen sovs??? I en ret med kærlighed skal der da være sovs! Så det kom der. Og jegFortsæt læsning “I køkkenkrig og kærlighed”
Hvorfor spørger jeg overhovedet?
Der findes mange lange lister af spørgsmål inde i mit hoved, og dem, jeg aldrig får svar på, bliver ved med at fylde. Der er den slags spørgsmål, som ikke kan besvares (fordi det kan de bare ikke): Hvorfor kan jeg ikke (længere) kontrollere mine følelser, for eksempel. Det spørgsmål forbliver ubesvaret og fylder derforFortsæt læsning “Hvorfor spørger jeg overhovedet?”
Gramsebamse fundet
Jeg flygter. Lige om lidt. Tasken er pakket, og øverst ligger Bodil den anden. Hun gør det ikke helt ud for at være den gramsebamse, jeg efterlyste for et halvt års tid siden. Egentlig kunne jeg vel godt have tænkt mig et lidt større eksemplar i hankønsudgaven. Muligvis den levende af slagsen. I menneskeform (hvisFortsæt læsning “Gramsebamse fundet”
Alt du ikke behøver at vide og mere
Jeg ved ikke meget om aktierkurser og kapitalinvestering. Jeg ved stort set intet om protoner eller elektroner eller dem der i den tredje kategori. Og det er først nu gået op for mig, at ydmygelsen i Skopje handler om en bold (jeg tænkte først, det måske var noget med en upassende fuldemandskærlighedserklæring). Til gengæld erFortsæt læsning “Alt du ikke behøver at vide og mere”
Her kommer solen
Jeg troede, jeg skulle over til kulde. Frost og blæst. Eller som minimum regn. Masser af det. Jeg elsker at tage fejl. Og jeg elsker den krilrende følelse, der fulgte med årets første forårstegn. London var ti grader og sol, der skinnede helt ned i tuben, hvor en jazzfyr sang ’All of Me’ på den heltFortsæt læsning “Her kommer solen”
Solgt til højst bydende
’Jeg har lige solgt dig til en hollandsk ven. Det er ikke til seksuelle ydelser’. Beskeden kom fra kaninen tidligere på ugen. Det er ikke første gang, hun har forsøgt at sælge mig. Da vi sidste år ved den her tid var i Istanbul, solgte hun mig til en tyrkisk mandsperson for 10 kameler ogFortsæt læsning “Solgt til højst bydende”
Vokse(n)værk
For tyve år siden tænkte jeg, at 28 var en form for voksenalder. Noget med en tjekket lejlighed og et køleskab fyldt med broccoli og Stryhns og hakket oksekød. Og nok også noget med en mand. I hvert fald noget med ansvar og jegvedhvadmeningenmeddetheleer-attitude. Jeg ligger under dynen med den pink hættetrøje trukket helt nedFortsæt læsning “Vokse(n)værk”
Skudamuda 