’Jeg har lige solgt dig til en hollandsk ven. Det er ikke til seksuelle ydelser’.
Beskeden kom fra kaninen tidligere på ugen. Det er ikke første gang, hun har forsøgt at sælge mig. Da vi sidste år ved den her tid var i Istanbul, solgte hun mig til en tyrkisk mandsperson for 10 kameler og en kat. Hun havde vist en idé om, at det ville se fint ud, hvis hun kunne ride op ad Strøget på en af kamelerne med resten af dyrene i en karavane bagved – og katten i armene. Selvom hun egentlig slet ikke er særlig begejstret for katte. Eller kameler. (’Døde dyr er søde dyr’, som hun helt uhørt siger). Men det var vist noget med signalværdi. Tror jeg.
Jeg vidste slet ikke, jeg var i så høj kurs, at man ligefrem kunne sætte mig til salg. Handlen gik heller aldrig igennem. Dengang. Men det gjorde den nu. Den hollandske handel, altså. Hvad hun fik i salær, er jeg ikke klar over. Måske noget med træsko. I hvert fald har jeg nu sagt ja til at blogge for et internationalt rejsesite, som hollænderen er med til at starte op. 20 bloggere rundt omkring i verden skriver om hver sin by. Og så er det noget med, at der snart kommer en af de der moderne apps, hvor man kan dele egne rejsetips med venner og venners venner. Det virker som et ret sejt projekt. Og eftersom jeg stadig lider af orddiarré, kan jeg umuligt sige nej, når der rent faktisk er nogen, der opfordrer mig til at skrive.
Mit første indlæg handler ikke overraskende om elefanter. Det næste er ikke planlagt, men jeg er meget åben over for forslag til nye, vigtige steder, jeg ikke er gået forbi endnu. Giv endelig lyd. Og giv også gerne en tommelfinger opad til projektet her.
PS: Jeg ved godt, at der mangler noget meget vigtigt på billedet. Jeg arbejder på sagen …
Skudamuda 
Jeg havde helt glemt den forfærdelige kat. Den kunne ellers have været blevet til sådan et fint kattepels-pandebånd.
Den diskussion skal vi slet ikke åbne op for igen! Jeg kunne til gengæld godt se optoget for mig. Men det ville jeg selvfølgelig aldrig komme til, fordi jeg i så fald ville være fanget i et bur i Istanbul hos en lummer skuespillertype. Skam dig!
Elefanthuset MÅ være en af de vigtigste ting for turister i Kbh. Enig. Hvis jeg skulle tilføje noget i den afdeling må det være, at man skal huske at krydse vejen og besøge den “vilde” natur i Søndermarken, når man bliver træt af de fine tulipaner i Frederiksberg Have.
Men sejt. Godt gået. Tillykke.
Rigtigt – man skal altid huske at gå derhen, hvor de vilde ting er. Specielt fordi fint hurtigt kan blive trættende. Netop derfor er det dejligt betryggende, at elefanter er grå (når de altså ikke lige er blå …)
Elefanter (både de grå, de blå og de lyserøde) er et stærkt undervurderet element i det Københavnske gadebillede:) Fedt projekt!