Noget om en hyldest til ugens første dag

Kære mandag Du ved, jeg har et særligt godt øje til dig. Og det er ikke nogen hemmelighed, at din charme overgår både fredag, lørdag og søndags tilsammen. Specielt alt for tidligt om morgenen, når din alarm kildrer mine øregange og på kærlig vis minder mig om, at jeg kan få lov til at ståFortsæt læsning “Noget om en hyldest til ugens første dag”

Elefantkriller

Det kan godt være, at temperaturen siger minus. Og det kan også godt være, at den der sne ingen situationsfornemmelse har, når den vælger at ignorere, at den slet ikke står på gæstelisten hos marts. Men jeg er heldigvis voldsomt ligeglad med, at vinteren snupper sig et uønsket ekstranummer. For inden i mig er detFortsæt læsning “Elefantkriller”

Klik

Det er koldt. Udenfor, hvor kulden tager overhånd og bider sig så voldsomt ind i mine fingre, at grænsen for rar smerte lige nøjagtigt bliver overskredet. I det store åbne skab af land, der ligger ned og lukker sig om de frosne pyt’ter, som er splintret i tusind stykker. Og det er koldt indenfor. BådeFortsæt læsning “Klik”

Tivoli i regnvejr

’Hvorfor bekymrer du dig dog om det nu?’ Spørgsmålet kom fra en halvgrinende musvit for et par måneder siden, hvor vi gik rundt sammen i en græskarinvaderet gammel have og forsøgte at opfryse mine nedsmeltninger. Jeg havde lige fortalt hende, at jeg slet ikke kunne overskue perioden fra januar til april, hvor Tivoli er lukket.Fortsæt læsning “Tivoli i regnvejr”

München om morgenen

Dengang min krop var teenager, var jeg i en periode nabo til et slot. Nogle betegner det som et af verdens smukkeste. Det blev bygget i der-var-engang-tiden af en fyr med et sjovt navn, som ville give sin kone en gave, efter hun havde født deres fælles søn. Pæn gestus, synes jeg. Slottet er fintFortsæt læsning “München om morgenen”