Noget om en hyldest til ugens første dag

Kære mandag

Du ved, jeg har et særligt godt øje til dig. Og det er ikke nogen hemmelighed, at din charme overgår både fredag, lørdag og søndags tilsammen. Specielt alt for tidligt om morgenen, når din alarm kildrer mine øregange og på kærlig vis minder mig om, at jeg kan få lov til at stå op, mens det stadig er rockermørkt udenfor.

I dag var du ekstra sød. For du berigede min by med flotte, grå nuancer og rigeligt med blæs og himmelvæske. Det føltes så skønt at trække i vinterjakken for første gang i år og tænke, at vi nu hænger sammen til langt ind i foråret. Hvilken fryd! Og når verden i øvrigt er så leveringsdygtig i nedslående nyheder, som den er lige nu, bliver mandagsfølelsen kun stærkere.

Så for at hylde dig, som du har fortjent, valgte jeg at bringe dig en offergave i dag. Det håber jeg, du lagde mærke til. Det skulle jo gerne føles ligeså godt for dig, som det gjorde for mig, da jeg med noget nær fuldt overlæg spontandruknede min iPhone i toilettet til ære for ugens yndigste dag (ja, det er dig, jeg taler om).

Jeg håber, du samtidig kan tilgive mig, kære mandag, for det gik først alt for sent op for mig, at telefonalarmen nu ikke har mulighed for at vække mig i morgen alt-for-tidlig. Der er åbenbart ikke noget i denne verden, der er så godt, at det ikke er skidt for noget …

traet_af_pis
PS: For god ordens skyld vil jeg gerne understrege, at iPhone druknede, inden jeg besørgede. Så der er stadig en chance for, at den overlever uden alt for store traumer. Man er vel optimist. Specielt på en mandag som denne …

Noget om festivalslærdom

Dag tre på første rigtige Roskilde, og jeg står stadig. Eller … lige nu ligger jeg. I et lillebitte, lunkent telt med solsorten et sted omme på den anden side af det bjerg af bagage, som har rejst sig ned langs midtergangen (er et område på halvanden gange halvanden overhovedet berettiget til en midtergang?)

Min ryg føles 30 år for gammel, mine tæer er fyldt med trædemærker (mest på pegetåen), min mund er fuld af uld (nej, iPhone, ikke Ulf), min lever hader mig … og jeg er ret vild med det hele. Ikke mindst fordi det føles så meget bedre at komme på græs, når man er omgivet af en solsort og en mus og en storebjørn og en guldfisk (ja, fisk kan altså også godt komme på græs). Indtil videre har jeg lært at:

– fremmede teltnaboer har meget luft i maven om morgenen
– nogle titler bare egner sig bedre til pornofilm (favoritterne er stadig ‘Big Bang Theory’ og ‘How I Met Your Mother’
– Justin Bieber er uren i mundtøjet
– guldfisken er udstyret med en lillebitte tap
– Nik og Jay og Kay er blevet til Nik og Jay og Key
– teltsøvn byder på endnu vildere drømme (men vist ingen natlige scener og sort snak mellem drøm og virkelighed)
– musik fra en scene giver håndholdningsabstinenser
– jeg ifølge halvfremmet, 9-årig type er alt for ung til at hedde det, jeg hedder (det går skide godt med ungerne for tiden)

Mest af alt har jeg lært, at meget kan ændre sig på et år …

Det er fedt, jeg kan lide det og er i det hele taget ret træt af, at jeg aldrig har været rigtigt på Roskilde før. Samtidig føles festivalen også som en form for undtagelsestilstand. Et underligt intermezzo mellem onsdag og mandag. For på en eller anden mærkelig måde har mandag det seneste stykke tid kæmpet sig op og ligger nu overraskende højt på favoritdagslisten. Tænk engang …

20130706-094841.jpg

20130706-094900.jpg

20130706-094916.jpg

20130706-094927.jpg

20130706-094942.jpg

20130706-095001.jpg

Noget om tid

Forleden sagde en ret skøn type, at han godt kunne tænke sig at prøve at være inde i mit hoved. Det er modigt, synes jeg. Specielt når man tænker på, hvor meget jeg allerede har delt af lettere absurde tanker om dolke og ridning og det, der er værre.

Inde i mit hoved er der meget rod. Men der er også mange forsøg på at sætte tanker i systemer. Nogle systemer er mere logiske end andre. Nogle er logiske og ulogiske på samme tid. For eksempel har jeg systemer til tid. Uger og år kører i en form for cirkel i mit hoved, så når jeg tænker på mandag*, ser jeg et billede af dagen, ligesom jeg gør med juni, hvis jeg tænker på, hvad der skal ske af gode ting på tæpper, når solen skinner.

uger_og_aar

Normalt er jeg meget glad for ligevægt, men i mit tidssystem er der ikke ligevægt mellem den ene og den anden side af midten. Hvorfor ved jeg ikke. Måske er det fordi, jeg godt kan lide tanken om, at weekenden fylder lige så meget som hverdagene, og foråret fylder mere end efteråret. Jeg ved heller ikke, hvorfor ugen går med uret, mens året går mod uret. Sandsynligvis er det bare et tegn på, at systemerne blev til, dengang min krop var barn, og jeg endnu ikke havde lært klokken at kende. Eller også er det fordi, jeg altid har forsøgt at placere det bedste til højre.

Tanker om tid er i det hele taget noget, der fylder meget i mit hoved. ‘Tiden læger ikke alle sår, men vi lever med de ar, vi får’. De kloge ord hørte jeg for nylig – og måske er den sætning en af grundene til, at jeg godt kan lide ar. Ligesom jeg godt kan lide tanken om, at tid kan ændre tingenes tilstand til det bedre, før man overhovedet tør begynde at håbe på, at det sker.

Godt, vi har masser af tid!

PS: Hvis du skulle være i tvivl, så er mit tidsbæger helt klart halvt fyldt lige nu. Og det er jeg fuldstændig vildt og voldsomt hoved-over-hæle begejstret for.

Skærmbillede 2013-03-20 kl. 15.51.49

* Mandag er steget i graderne hos mig de seneste par uger. For et stykke tid siden sagde musen, at det eneste gode ved mandag er, at det er den dag på ugen, hvor der er længst tid til mandag. Jeg gav ham ret dengang. Men har heldigvis skiftet mening siden og synes nu virkelig, at det bedste ved mandag er, at mandag er starten på og fortsættelsen af og forventningen om noget skide godt …