Noget om den bedste form for selvmishandling

Kære min egen krop Jeg ved godt, du synes, jeg er en skide ufin type lige nu. Og jeg forstår godt, at du straffer mig ved at fastholde mig i komalignende tilstand på andendagen. Men kunne du måske overveje at mildne straffen en lille smule, hvis jeg siger undskyld? Undskyld, at jeg har udsat digFortsæt læsning “Noget om den bedste form for selvmishandling”

Noget om fremtiden

‘Jeg håber ikke, det her kommer til at lyde forkert – men tænker du egentlig nogensinde over fremtiden?’ Spørgsmålet kom fra løven fredag morgen. Og det lød ikke spor forkert. Jeg ved nemlig godt, at min opførsel for det meste signalerer, at jeg på ingen måder har en struktureret voksenplan gemt i neonærmet. Til gengældFortsæt læsning “Noget om fremtiden”

Det var så året hvor jeg … – vol. 2

– Mødte en giraf Det er corny, jeg ved det, men da jeg begyndte at tænke over, hvad der er sket i år, overskyggede det alt det andet i en sådan grad, at jeg simpelthen ikke kunne komme i tanke om, hvad der ellers er sket. Sidste år var jo spækket med skandaler og pinlighederFortsæt læsning “Det var så året hvor jeg … – vol. 2”

Noget om sneakershimmeloptursfølelse

Sidste morgen i festivalslimbo bød på fantastisk blå sneakershimmel og grundglæde over, at jeg endelig fik taget mig sammen til at opleve Roskilde rigtigt. Med alt hvad det indebærer af tømmermændshammer, alkoholslammer, røgtåger, fnisekoger og utrolig meget snak om urin fra en kat. Lige nu burde jeg sikkert være helt smadret og lige til atFortsæt læsning “Noget om sneakershimmeloptursfølelse”

Noget om festivalslærdom

Dag tre på første rigtige Roskilde, og jeg står stadig. Eller … lige nu ligger jeg. I et lillebitte, lunkent telt med solsorten et sted omme på den anden side af det bjerg af bagage, som har rejst sig ned langs midtergangen (er et område på halvanden gange halvanden overhovedet berettiget til en midtergang?) MinFortsæt læsning “Noget om festivalslærdom”

Noget om ironiske tilfældigheder

‘Hvis alt går galt, og vi aldrig får et job, så tager vi til skumfest i Sunny Beach og drikker os stive’. Det var en tilbagevendende joke mellem guldfisken og mig, da vi var studerende og hundebange for, at ingen nogensinde havde lyst til at ansætte os. Hvis nogen dengang havde fortalt os, at viFortsæt læsning “Noget om ironiske tilfældigheder”