Noget om breve og fortid

Jeg fik to breve i går. Af den gode, gamle slags. Med frimærke og alt muligt. Statistisk set troede jeg slet ikke, det kunne lade sig gøre. Men det kunne det altså. Det ene brev var en bryllupsinvitation fra pumaen, og det andet var fyldt med avisudklip fra min far. Begge dele gjorde mig glad.Fortsæt læsning “Noget om breve og fortid”

Noget om succes #3

Jeg gjorde det fandeme! Imod alle odds kom jeg igennem dyppelsesritual uden det mindste grineflip. Oppe ved døbefonten, altså. Jeg havde lige haft mindre flip under præstens prædiken, men det tæller ikke i det store regnskab, har jeg bestemt. Og jeg lavede heller ikke nogen scener eller noget. Eneste anke fra moderens side var, atFortsæt læsning “Noget om succes #3”

Det var så året hvor jeg … – vol. 2

– Mødte en giraf Det er corny, jeg ved det, men da jeg begyndte at tænke over, hvad der er sket i år, overskyggede det alt det andet i en sådan grad, at jeg simpelthen ikke kunne komme i tanke om, hvad der ellers er sket. Sidste år var jo spækket med skandaler og pinlighederFortsæt læsning “Det var så året hvor jeg … – vol. 2”

Noget om børn og bryllupper og negle

Jeg aner ikke, hvordan det skete, men lige pludselig er jeg åbenbart blevet sådan en burde-være-voksen-type, som er omgivet af graviditeter og giftermål. Den her sommer er det gået helt amok, og eftersom jeg både er vild med børn og bryllupper, er det på mange måder rigtig dejligt (hvis man lige trækker nedsmeltning over manglendeFortsæt læsning “Noget om børn og bryllupper og negle”

Noget om vuggestuevoksenhed og barnligt glædestuderi

Egernet blev gift i weekenden. Min vuggestueveninde er blevet voksen og har sagt ja og skiftet navn, og hvad har vi. Hvordan skete det lige? Hvordan gik al den tid, uden jeg opdagede det? Jeg forstår det ikke, og jeg forstår det endnu mindre, når jeg tænker for meget over det, så det forsøger jegFortsæt læsning “Noget om vuggestuevoksenhed og barnligt glædestuderi”

Noget om fodsvigtningsnervøsitet

Jeg skal til bryllup i morgen. Det sker ikke så tit for mig, at jeg bliver inviteret med til den slags, så det er i sig selv ret sensationelt. Og meget, meget angstprovokerende. For selvom min umiddelbare indskydelse var, at jeg glædede mig, så blev glæden hurtigt blandet med en ordentlig snaps nervøsitet. Hvis manFortsæt læsning “Noget om fodsvigtningsnervøsitet”

En søndag i ord og billeder

Jeg er slet ikke med. Efter en weekend, som på mange måder har stået i barndomsvenindernes tegn, er det nu slået fuldstændig fast. En Jyllandstur bød på glædeligt gensyn med kolibrien, egernet og tigeren. Den første barslede med baby og bolig, den anden med bryllup og bil og den tredje med bil og baby. EnFortsæt læsning “En søndag i ord og billeder”