Jeg bruger størstedelen af min dag på at være sammen med mig selv og ingen andre. Før i tiden, da jeg havde sådan et rigtigt voksenjob, var der gode mennesker overalt, som jeg kunne dele hverdagenes op- og røvture med. Nu er jeg bare mig fra 9 til sådan cirka 17, og det er heltFortsæt læsning “Noget om onsdagsblues”
Tag Archives: tryghed
Noget om gode dage og dårlige dage
Nogle dage er gode. Andre knap så gode. Få dage er decideret dårlige. Sådan er det bare. I morgen står solen op kl. 4.44. Så er der ekstra stor chance for, at dagen bliver god. Derfor føles det trods alt trygt at gå i seng i aften. Det var bare det, jeg ville sige …Fortsæt læsning “Noget om gode dage og dårlige dage”
Noget om identitetskrise og gøgl og godis
Jeg tæller ned til identitetskrisen. Om 50 dage giver jeg slip på verdens bedste arbejdsplads OG verdens bedste lejlighed. Det er mere eller mindre tilfældigt, at det kommer til at ske samtidig, og jeg er splittet mellem at glæde mig til og grue for, hvordan det kommer til at gå. Jeg tvivler på, det bliverFortsæt læsning “Noget om identitetskrise og gøgl og godis”
Noget om dybt vand
Jeg har været i havet i dag. Godt nok kun i indsøen, men det var vildt nok til mig, og jeg kom under med hoved og hale og det hele i gysende 11 grader koldt vand. Det troede jeg faktisk ikke, at jeg kunne. Så derfor blev jeg nødt til at gøre det. Jeg tvingerFortsæt læsning “Noget om dybt vand”
Noget om julevoksenhed
Jylland er det tryggeste land, jeg kender. Specielt lige nu, hvor jeg sidder mindre end en meter fra Elvis på træet og kan høre opvaskerens rumlende bumlen blande sig med lokalradioens nostalgitoner. Når jeg sidder her, er jeg et barn. Men når jeg lige om lidt rejser mig, skal jeg prøve at være en slagsFortsæt læsning “Noget om julevoksenhed”
Hov, jeg glemte da … Part II
… noget vigtigt, dengang jeg skrev om, hvordan musik føles: Sangen, der føles som ruskende, råkold efterårsaften på lunt teenageværelse under rød lavalampe med halvfærdig dansk stil på bordet, eksistensforvirrede digterier i kinabogen og hovedet fuld af uvidenhed om alt det, der skal ske i morgen, om en måned og om 13 år. Sangen varFortsæt læsning “Hov, jeg glemte da … Part II”
Noget om tryghed
Der findes mange trygge ting i verden. VHS-bånd for at nævne noget. Eller musik med minder i. Eller sovedyr. Den slags kan jeg let blive tryg ved. Det er sværere at blive helt tryg ved andre mennesker. For eksempel er jeg ikke tryg ved at ringe til folk, jeg ikke kender (godt, jeg ikke erFortsæt læsning “Noget om tryghed”
Noget om Taffeltraditioner
Der findes to slags mennesker i denne verden. Dem, der spiser Taffelchips juleaften, og dem, der ikke gør. Man lærer noget nyt hver dag, og lige netop den banebrydende observation tog jeg med mig hjem fra arbejde på denne grå novembertirsdag. Forud lå en grundig, kvalitativ undersøgelse foretaget af min kollega, som var dybt forundretFortsæt læsning “Noget om Taffeltraditioner”
Noget om børn og bryllupper og negle
Jeg aner ikke, hvordan det skete, men lige pludselig er jeg åbenbart blevet sådan en burde-være-voksen-type, som er omgivet af graviditeter og giftermål. Den her sommer er det gået helt amok, og eftersom jeg både er vild med børn og bryllupper, er det på mange måder rigtig dejligt (hvis man lige trækker nedsmeltning over manglendeFortsæt læsning “Noget om børn og bryllupper og negle”
Noget om bøger og barndom
Da jeg var barn, læste jeg konstant. Helst bøger for voksne. De var spændende, for jeg vidste jo ikke, hvordan det var at være voksen. Jeg vidste kun, hvordan det føltes at være barn i de voksnes vanvittige verden. I dag læser jeg mest børnebøger eller bøger om børn – fordi jeg har lært, atFortsæt læsning “Noget om bøger og barndom”
Velkommen hjem til vanviddet
Jeg kom tilbage til min ø i går morges efter en fantastisk uge i eventyrland. Normalt plejer jeg at blive ramt af noget posteventyrlig depression, når jeg rammer dansk jord, men den her gang overskygger tanken om gensyn med langhalset type heldigvis den følelse. Til gengæld blev jeg ramt af noget andet, da jeg iFortsæt læsning “Velkommen hjem til vanviddet”
Det handler om at være
Dengang jeg tog kørekort, boede jeg på stadiet før hospitalscelle. Det var frygteligt. Mine drømme om vildt kollegieliv og nye boligvenner i København blev skudt ned af Hortonsagaseende evighedsstuderende, som ikke kunne overskue at lære et navn på tre bogstaver og derfor aldrig henvendte sig til mig (hvilket egentlig var lidt af en lettelse). JegFortsæt læsning “Det handler om at være”
Skudamuda 