Hov, jeg glemte da … Part II

… noget vigtigt, dengang jeg skrev om, hvordan musik føles: Sangen, der føles som ruskende, råkold efterårsaften på lunt teenageværelse under rød lavalampe med halvfærdig dansk stil på bordet, eksistensforvirrede digterier i kinabogen og hovedet fuld af uvidenhed om alt det, der skal ske i morgen, om en måned og om 13 år. Sangen varFortsæt læsning “Hov, jeg glemte da … Part II”

Noget om de bedste somre

Efter sådan en semisøvnløs nat er det faktisk helt okay at stå op til nostalgiske Beach Boys-toner og radiosummesnak om minder fra de bedste barndomssomre. Selv ville jeg ikke kunne udvælge den bedste. Der er mange gode, og da jeg tulrede rundt på stranden i morges med endnu mere nostalgimusik i ørerne, tænkte jeg påFortsæt læsning “Noget om de bedste somre”

Indkravlingsmusik i solosædet

Når det engang (formodentlig inden for den nærmeste fremtid) bliver muligt at rejse tilbage til fortiden, bør alle smutte forbi DR’s Koncerthus 23. maj 2013 og høre Marie Keys musikalske troldetrylleri på den scene, som altid tager mig med lydstorm. I min verden er hun en af de mest originale sangskrivere i de her dage,Fortsæt læsning “Indkravlingsmusik i solosædet”

Hov, jeg glemte da …

… noget vigtigt, dengang jeg skrev om, hvordan musik føles. Mit første kassettebånd med rigtig voksenmusik. Jeg fik det af min søster, da jeg var fem-seks år gammel. På side A havde hun optaget Søs Fengers ‘Vinterdage’-plade. Det er stadig det tryggeste musik, jeg kender. Og ja, jeg ved godt, det muligvis ikke er sejtFortsæt læsning “Hov, jeg glemte da …”