Noget om alt det der er sket – part II

Jeg havde endnu en gang store planer om at skrive et blogindlæg, som ville revolutionere. Men jeg fik pludselig meget travlt. Travlt med at cruise Oslo tynd og drikke mig sejlende beruset både op og ned ad åen. Travlt med at stå fadder, selvom mine tømmermændsben ikke var helt så stabile, som den høje herreFortsæt læsning “Noget om alt det der er sket – part II”

Noget om at være turist i egen barndom

Jeg farer ret meget rundt omkring på optagelser for tiden, og i dag var jeg så heldig at havne i barndomshavnebyen. Det er snart 15 år siden, jeg flyttede derfra, og selvom jeg stadig føler mig så ung, så ung, er minderne ved at få rynker. Det blev jeg allerede mindet om i den velkendteFortsæt læsning “Noget om at være turist i egen barndom”

Hov, jeg glemte da … Part II

… noget vigtigt, dengang jeg skrev om, hvordan musik føles: Sangen, der føles som ruskende, råkold efterårsaften på lunt teenageværelse under rød lavalampe med halvfærdig dansk stil på bordet, eksistensforvirrede digterier i kinabogen og hovedet fuld af uvidenhed om alt det, der skal ske i morgen, om en måned og om 13 år. Sangen varFortsæt læsning “Hov, jeg glemte da … Part II”

Noget om erfaring og umtji umtji

Guldfisken og jeg rejser til Bulgarien i nat – på antropologisk pilgrimsrejse til Sunny Beach, hvor vi skal studere og dokumentere adfærdsmønstret hos ungdommen-nu-til-dags. Da jeg i gamle dage (og her taler jeg ikke meget gamle dage) søgte ind på den ret så seriøse journalistuddannelse, havde jeg ikke i min vildeste fantasi (og den erFortsæt læsning “Noget om erfaring og umtji umtji”

Elefanthus i regnvejr

Jeg er hverken fan af paraplyer, regntøj eller røjsere. Derfor har jeg tendens til at blive meget mere våd end alle andre (når det regner, that is). Og af en eller anden grund synes jeg, det kan være sært tilfredsstillende at gå rundt i øspisseregnvejr. Som i morges, hvor jeg var en tur forbi ElefanthusetFortsæt læsning “Elefanthus i regnvejr”

Ordet er mit part II

Jeg har en stor forkærlighed for ord, som jeg ikke kunne skjule, selvom jeg prøvede. Forkærligheden er kategoriseret. Der er de bedste ord. Melankoli. Med nostalgi lige i hælene. Det har jeg nævnt før. Jeg ved ikke, hvorfor de er bedst. Det er de bare. Så er der de ord, som vigtige personer synes erFortsæt læsning “Ordet er mit part II”

Hvordan minder smager

Jeg har en dåse Mountain Dew i mit køleskab. Ikke fordi jeg synes, det smager fantastisk (indrømmet, jeg er en Faxe K-pige (ved ikke, hvorfor det ligefrem skulle være en indrømmelse. Som om det var noget at skamme sig over …)). Men fordi Mountain Dew smager af en vigtig situation. Så da Netto pludselig diskedeFortsæt læsning “Hvordan minder smager”

Klik

Det er koldt. Udenfor, hvor kulden tager overhånd og bider sig så voldsomt ind i mine fingre, at grænsen for rar smerte lige nøjagtigt bliver overskredet. I det store åbne skab af land, der ligger ned og lukker sig om de frosne pyt’ter, som er splintret i tusind stykker. Og det er koldt indenfor. BådeFortsæt læsning “Klik”

Rød hvid og blå jul

Jeg er ikke verdens mest voksne voksen-in-spe. Derfor er den barnlige glæde ved julen stadig forholdsvis intakt (selvom oddsene ikke altid er på glædens side). Maven er ikke fyldt med lige så mange sommerfugle, som dengang min krop var barn. Til gengæld er der en sommerfugl uden på maven, som minder mig om, at detFortsæt læsning “Rød hvid og blå jul”

München om morgenen

Dengang min krop var teenager, var jeg i en periode nabo til et slot. Nogle betegner det som et af verdens smukkeste. Det blev bygget i der-var-engang-tiden af en fyr med et sjovt navn, som ville give sin kone en gave, efter hun havde født deres fælles søn. Pæn gestus, synes jeg. Slottet er fintFortsæt læsning “München om morgenen”

Tabte kager og nøgen-kolbøtter

Jeg har været en tur nede ad minde-gaden. Undulaten, som jeg har kendt altid, fordi hun både er min veninde og min kusine (i den rækkefølge) har en far, som har et videokamera. Det havde han også, dengang min krop var barn, og derfor findes der nogle få optagelser af en meget ung Skudamuda. VideobåndeneFortsæt læsning “Tabte kager og nøgen-kolbøtter”

Historien om en magisk måne

Jeg har ualmindeligt svært ved at håndtere situationer, hvor nogen bliver skuffet. Skuffede, gamle mennesker er det værste. På listen over ’ting, der giver mig ondt i maven’ ligger de lige over skuffede børn. Jeg kunne ikke skrive om det, da det skete, fordi det var i min time-out-periode, hvor jeg var underlagt skrive-karantæne. MenFortsæt læsning “Historien om en magisk måne”