Noget om skræmmende spådomme

For seks års tid siden havde jeg ikke styr på noget. Jeg tjente stort set ingen penge, mine kassekreditter (læg mærke til flertallet) var max’et ud, jeg keglede rundt i mine egne følelser og anede ikke, hvad jeg ville med mit liv. Derfor gjorde jeg det eneste rigtige. Jeg blokkerede alle opkald fra min bankrådgiverFortsæt læsning “Noget om skræmmende spådomme”

Noget om fornuftig ufornuft

I går gjorde jeg noget, jeg aldrig har prøvet før. Jeg lænsede min opsparing for at købe en rejse. Eller rettere to rejser. Normalt plejer jeg at lænse min kassekredit for at købe en rejse. Men sådan en har jeg ikke mere. Så for første gang har jeg rent faktisk sparet op til herlighederne. OgFortsæt læsning “Noget om fornuftig ufornuft”

Slipgivningskomplikationer part IIII

Det var egentlig min intention at skrive et indlæg om, at jeg slet ikke har tudet i dag. Sådan en slags sensationskonstatering. Tadadada: Tudningsfri dag. Hva’ gi’r du? Men så var det, jeg kom i tanke om, at det ville være løgn. For jeg gik og småflæbede lidt på stranden i morges. På MIN strand.Fortsæt læsning “Slipgivningskomplikationer part IIII”

10 timer i luften part II

Der findes mange gode steder i verden, og så findes der steder, som både er gode og trygge og fyldt med minder. Den magiske læsesten i parken i New York, som nogle gange er dobbelt så stor og andre gange er halvt så lille. Altanen i Sydfrankrig, som er fyldt med glade grin og krilrende historier ogFortsæt læsning “10 timer i luften part II”

Beflyvning af himmelskib: Tjek

Jeg gjorde det. Sgu. Efter adskillige forsøg på at beflyve uskibet i himlen, lykkedes det endelig i går aftes. Og måske var der en god grund til, at det først kunne lade sig gøre nu. For hvis det var sket for nogle måneder siden, havde det helt sikkert været med skrig og skrål og højdeskræksensomhed.Fortsæt læsning “Beflyvning af himmelskib: Tjek”

Noget om verdens længste gåtur

Verdens længste gåtur startede i sommeren 2010. Jeg var lige blevet færdiguddannet og havde ingen idé om, hvad jeg ville med mit liv. Jeg var arbejdsløs, single, økonomisk på røven og uden planer. Skide godt udgangspunkt for succes! I desperation forsøgte jeg at overbevise mig selv om, at min situation måske slet ikke var såFortsæt læsning “Noget om verdens længste gåtur”

Noget om bestøvet lassofiskeri

Jeg ved ikke, om den altid har været der – grundangsten for at gøre noget forkert. Frygten for at bryde reglerne uden at vide det. Men jeg har i hvert fald meget svært ved at slippe den, og den fylder altid lidt mere, når jeg befinder mig i et land, hvor jeg ikke er heltFortsæt læsning “Noget om bestøvet lassofiskeri”

New York om morgenen

New York er verdens længste gåtur. For mig. Den startede for snart tre år siden. Måske slutter den aldrig (mere om den senere). I går morges var den kold. Så rockerkold, at mine fingre måtte pustes varme for at kunne skrive en kort sms fra en bro. Jeg er landet i byen, der aldrig sover.Fortsæt læsning “New York om morgenen”

Hvordan minder smager

Jeg har en dåse Mountain Dew i mit køleskab. Ikke fordi jeg synes, det smager fantastisk (indrømmet, jeg er en Faxe K-pige (ved ikke, hvorfor det ligefrem skulle være en indrømmelse. Som om det var noget at skamme sig over …)). Men fordi Mountain Dew smager af en vigtig situation. Så da Netto pludselig diskedeFortsæt læsning “Hvordan minder smager”

Toppen af top utjekket

Jeg ved ikke, hvorfor behovet for at gennemgå egen selvopfattelse er specielt stærkt lige nu. Måske er det sådan en januarting. En ’Åh-gud-nyt-år-hvad-sker-der-hvad-skal-jeg-hvem-er-jeg’-ting (og er det i øvrigt ikke noget med, at det er lidt mere legalt at være i krise i januar, end det er resten af året? Junikrise lyder bare ikke helt ligeFortsæt læsning “Toppen af top utjekket”

Luft under vingerne

Hjælper det at sige Ave Maria’er, hvis man ikke er katolik? Og kan det overhovedet betale sig at bede om syndsforladelse, hvis man ikke angrer? Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke, hvordan man Ave’er de Maria’er – så jeg forsøger i stedet at improvisere med følgende: ’Tilgiv mig o høje bankrådgiver-type, thiFortsæt læsning “Luft under vingerne”

Hvordan steder dufter

Barndomsbyen dufter af havn og sommer og de små, hvide blomster i græsplænen, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Den dufter af tryghed og grillbar og uheld og lørdagsslik og sår på knæet. Og den dufter af drømme. Sovedrømme, mellemdrømme og fremtidsdrømme. München dufter af Currywurst mit Pommes og Dirndler og store øl iFortsæt læsning “Hvordan steder dufter”