New York er verdens længste gåtur. For mig. Den startede for snart tre år siden. Måske slutter den aldrig (mere om den senere).
I går morges var den kold. Så rockerkold, at mine fingre måtte pustes varme for at kunne skrive en kort sms fra en bro. Jeg er landet i byen, der aldrig sover. Men klokken 6 var den vågen med lukkede øjne. Jeg fik lov til at tulre rundt i et par timer helt ubemærket, selvom jeg var pakket ind i neon i alle tænkelige nuancer. Og mine øjne fik lov til at se byen på en helt ny måde.
Det kan godt være, gåturen muligvis aldrig slutter. Men det er sgu ret fantastisk at vide, at jeg nu har en klar fornemmelse af, hvor jeg vil hen …
Skudamuda 
Første tanke:
Hold nu op, hvor har du altså små fødder.
Anden tanke:
Hold nu KÆFT, hvor er de lyserøde sneaks nice! (men sandsynligvis fuckerkolde grundet de tynde såler)
Små fødder??? Bjørn, du er sød. Men for den store er alting småt (som man siger). De er altså større end din dames (som man også siger). Bare vent, til du ser alle de andre pink sko, jeg har købt. Du bliver misundelig! Lover at slå til, hvis jeg finder et par i størrelse Bjørn:)