Noget om fornuftig ufornuft

I går gjorde jeg noget, jeg aldrig har prøvet før. Jeg lænsede min opsparing for at købe en rejse. Eller rettere to rejser. Normalt plejer jeg at lænse min kassekredit for at købe en rejse. Men sådan en har jeg ikke mere. Så for første gang har jeg rent faktisk sparet op til herlighederne.

Og selvom jeg synes, det er meget skræmmende at være blevet sådan en fornuftig type, der rent faktisk først bruger pengene, når jeg har dem, føltes det alligevel skide godt at kunne købe billetter med god samvittighed, så jeg kan rejse til verdens bedste æble sammen med verdens dejligste giraf. Nu har jeg så knap fire måneder til at bygge en shopping/restaurant/drinks-opsparing op. Kloge typer ville nok mene, det så var smart at holde budgettet helt nede indtil da. Jeg mener derimod, at jeg i mellemtiden lige så godt kan fyre nogle penge af på flere rejser, så jeg kan øve mig i at holde budgettet nede på turene.

Derfor står den på en-liters-øl og Currywurst i München fra i aften. Og igen om en måned. Bare fordi jeg kan. Så Prost og Tschüß og alt det dyre. Vi ses, når pungen er tom. Som man siger …

dickmanns