Det var så året hvor jeg … – vol. 2

– Mødte en giraf

Det er corny, jeg ved det, men da jeg begyndte at tænke over, hvad der er sket i år, overskyggede det alt det andet i en sådan grad, at jeg simpelthen ikke kunne komme i tanke om, hvad der ellers er sket. Sidste år var jo spækket med skandaler og pinligheder og megabranderter, og dem syntes jeg bare ikke, der har været så frygtelig mange af i år. Indtil jeg kom i tanke om, at det her jo også var året, hvor jeg:

stjal en kegle og skovtissede i et af Ruslands mest trafikerede lyskryds

– tabte min yderst ydmyge(nde) formue på casino i Sunny Beach

– lærte, at der er forskel på Øresund og Ørestad station, og at det ikke er fede tider at komme alt for sent til en bus fuld af 40 fremmede mennesker, som jeg ellers havde de bedste intentioner om at gøre et fabelagtigt førstehåndsindtryk på

– erfarede, at jeg kan have 18 gigantskumfiduser i egen mund. På én gang. Efter adskillige snapse, som ellers burde sætte gang i opkastrefleksen (ja, jeg er stadig dybt imponeret over mig selv og ikke bange for at indrømme det …)

Derudover var det også året, hvor jeg:

– for alvor begyndte at frygte, at selv jeg kan blive ramt af noget voksent og fornuftigt og røvkedeligt

– blev sjaskhamrende uhelbredeligt forelsket i en delfinunge

befløj et himmelskib med bankende hjerte og langhalset hånd i min

– fik smæk i røven på en nøgen mandag i russisk banya

– formåede at være til to bryllupper uden at besvime af stangstivhed til nogen af dem (stor bedrift!)

– erfarede, at jeg er en folder

– tilfredsstillede mit indre barn ved indkøb af livsnødvendig slikautomat

– fik taget min rigtige Roskildemødom efter flere års hedt forspil

blev julevoksen på den barnlige måde, hvor det trods mangel på egen familie den hellige aften stadig var mig, der sad med alle gaverne (næsten)

– tog tre armbøjninger. TRE ARMBØJNINGER. Ja, jeg siger det bare …

Det sidste punkt i sig selv er jo en bedrift af en sådan kaliber, at året må betegnes som en sand succes. Og hvis jeg sidste år udnævnte 2012 til at være det hidtil vildeste, er jeg skam ikke bleg for at udnævne 2013 til det hidtil bedste.

Skide godt nytår!

savannenytaar

En af de der lange sommernætter part II

Jeg kan ikke sove (igen). Indtil nu er det ellers noget af det, jeg har været allerbedst til her på feriefængselscellehotelværelset i Moskva. Men nu kan jeg pludselig ikke mere. Slet ikke når jeg virkelig prøver. Det evige problem.

Måske er det fordi, min underbevidsthed bare ikke orker flere drømme. For de er der endnu mere her end derhjemme (ja, det kan rent faktisk godt lade sig gøre). Ikke fordi de er specielt slemme. De er bare forvirrende. Forstyrrende. For meget for en type, som gerne vil have ro i hovedet. Og reservere tankerne til det vigtige. Det bedste.

Eller måske er det fordi, jeg kom i tanke om, at mit hoved fungerer bedst, når andre sover. Når tanker og taster kan danse tango i fred.

Det kan også være, det bare er fordi, jeg har brug for at få de satans uhyggelige russiske dukker ud af mit system, så de kan holde sig langt væk fra min underbevidstheds syge tankespind. Jeg vil helst ikke begynde at analysere for meget på, hvorfor mit hoved ikke kan slippe dem. I stedet vil jeg rent faktisk forsøge at gøre det, jeg har allersværest ved. At give slip. På billeder og dermed forhåbentlig også på tanker. Så her er de. Enjoy!

dukker1 dukker2 dukker3 dukker4 dukker5PS: Fik jeg sagt, at samtlige dukker er til salg? Sig endelig til, hvis du har én på ønskelisten. Jeg tror stadig, jeg kan finde lidt luft i kufferten, nu hvor jeg endeligt har besluttet mig for, at keglen bliver (forestiller mig allerede en øm og tårevædet afsked. En eller anden gang ved lejlighed vil jeg meget gerne lære at kunne sige farvel uden at lave en scene. Både af hensyn til kegler og (heldigvis ekstremt tålmodig og rummelig) langhalset type …)

Bittersød erfaringsnote #7

Kære mig selv

Drik aldrig alkohol igen! Drik især ikke halvliters Long Island Iced Tea på snusket bar i Moskva, når du i forvejen er vissen. Drik slet ikke to. Og drej for Guds skyld af, inden du når til helvedsvejen fyldt med 8 cl vodkashots og Jägerbombs!

Ja, ja, det kan da godt være, du havde en fest med haren og bøjlebartenderen og manden med usandsynligt lidt hår og fyren, som eeeeelskede sin kone, og TurtlesDJtypen, som spillede Darkwing Duck på russisk. Men var det det værd, da du i morges vågnede op med en kegle i sengen (og her taler jeg rent faktisk om en decideret kegle) og troede, du ikke kunne få det værre, lige indtil haren fortalte, at du på vej hjem fra baren valgte at skovtisse i Moskvas største lyskryds på trods af, at du ikke engang kan finde ud af det i ædru tilstand? Og da du helt ufrivilligt blev medlem af den hurtigt voksende forening for fjolser, der har ørlet på McD?

Ja, det var desværre/heldigvis alle tømmermændene værd. Endnu mere i morgen, når de er væk!

PS: Da jeg for lidt siden fortalte haren, at jeg var i gang med at skrive et indlæg om, at jeg aldrig drikker igen, var hendes umiddelbare respons: ‘Har du ikke allerede skrevet sådan et?’
Hurra for, at jeg tydeligvis lærer så meget af mine erfaringsnoter …

PPS: Hvad fanden skal jeg gøre med den kegle?

20130721-171418.jpg