Jeg kan ikke sove (igen). Indtil nu er det ellers noget af det, jeg har været allerbedst til her på feriefængselscellehotelværelset i Moskva. Men nu kan jeg pludselig ikke mere. Slet ikke når jeg virkelig prøver. Det evige problem.
Måske er det fordi, min underbevidsthed bare ikke orker flere drømme. For de er der endnu mere her end derhjemme (ja, det kan rent faktisk godt lade sig gøre). Ikke fordi de er specielt slemme. De er bare forvirrende. Forstyrrende. For meget for en type, som gerne vil have ro i hovedet. Og reservere tankerne til det vigtige. Det bedste.
Eller måske er det fordi, jeg kom i tanke om, at mit hoved fungerer bedst, når andre sover. Når tanker og taster kan danse tango i fred.
Det kan også være, det bare er fordi, jeg har brug for at få de satans uhyggelige russiske dukker ud af mit system, så de kan holde sig langt væk fra min underbevidstheds syge tankespind. Jeg vil helst ikke begynde at analysere for meget på, hvorfor mit hoved ikke kan slippe dem. I stedet vil jeg rent faktisk forsøge at gøre det, jeg har allersværest ved. At give slip. På billeder og dermed forhåbentlig også på tanker. Så her er de. Enjoy!
PS: Fik jeg sagt, at samtlige dukker er til salg? Sig endelig til, hvis du har én på ønskelisten. Jeg tror stadig, jeg kan finde lidt luft i kufferten, nu hvor jeg endeligt har besluttet mig for, at keglen bliver (forestiller mig allerede en øm og tårevædet afsked. En eller anden gang ved lejlighed vil jeg meget gerne lære at kunne sige farvel uden at lave en scene. Både af hensyn til kegler og (heldigvis ekstremt tålmodig og rummelig) langhalset type …)
Skudamuda 