Sidste morgen i festivalslimbo bød på fantastisk blå sneakershimmel og grundglæde over, at jeg endelig fik taget mig sammen til at opleve Roskilde rigtigt. Med alt hvad det indebærer af tømmermændshammer, alkoholslammer, røgtåger, fnisekoger og utrolig meget snak om urin fra en kat.
Lige nu burde jeg sikkert være helt smadret og lige til at skrabe op fra asfalten. Men jeg har det fantastisk – høj på en halv flaske champagne og beruset af optursfølelse ved tanken om bomstærke venskaber og bånd, som er værd at holde fast i altid.
PS: Vi ses igen lige om lidt.
Skudamuda 