Den første dag

Der er et eller andet helt specielt nervepirrende spændende ved at tage hul på første dag i et nyt år. Sådan føles det i hvert fald på den sidste dag i det gamle år. Fordi ordet nyt (muligvis fejlagtigt) bliver forvekslet med godt. Men hvis man laver en statistik (ikke at jeg vil forsøge migFortsæt læsning “Den første dag”

Party i provinsen

Jeg burde efterhånden have lært, at man ikke skal lægge sig ud med Nemesis. Straffen gør alt for ondt. Så hvis jeg kunne skrue tiden tilbage til i går aftes, vil jeg gerne trække sætningen: ’Jeg får faktisk slet ikke så slemme tømmermænd mere’ tilbage. Endnu engang fik jeg lov til at føle mig somFortsæt læsning “Party i provinsen”

En stor penis og en bange mand

I jagten på neutralpositive blog-emner må jeg nu også overgive mig til den fantastiske meta-navlepillende disciplin: at lave en liste over de ting, I googler, når I havner her på siden. Det er heldigvis også en oplagt mulighed for at få afløb for en masse parenteser. So here we go: Bare brandmænd – Sådan nogleFortsæt læsning “En stor penis og en bange mand”

Optursdagen derpå

En helspekulerende nedsmeltningsekspert sagde engang, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke kan festes bedre. Den påstand holder ikke altid. Men det gjorde den i går. For lang tid siden – før mange ting skete – overbeviste jeg mig selv om, at det sagtens kan lade sig gøre at invitereFortsæt læsning “Optursdagen derpå”

En søndag i ord og billeder

Jeg er slet ikke med. Efter en weekend, som på mange måder har stået i barndomsvenindernes tegn, er det nu slået fuldstændig fast. En Jyllandstur bød på glædeligt gensyn med kolibrien, egernet og tigeren. Den første barslede med baby og bolig, den anden med bryllup og bil og den tredje med bil og baby. EnFortsæt læsning “En søndag i ord og billeder”

Weekenden, hvor jeg …

Det har været en mærkelig weekend. Selvom den har været helt normal. Når jeg gør status over den, er der i hvert fald ikke så meget decideret mærkeligt ved den for de, der ser på den udefra, men den føltes mærkelig indeni mig. Det har nok noget at gøre med, at jeg brugte størstedelen afFortsæt læsning “Weekenden, hvor jeg …”

Helbreds-status: Min lever lever

Jeg har på fornemmelsen, at læsere af denne blog godt kunne få det indtryk, at jeg drikker lige i overkanten af, hvad min lever har godt af. Det gør jeg muligvis også, men det er altså bare fordi, jeg er inde i en (meget lang) periode, hvor der bliver holdt mange fester og lagt opFortsæt læsning “Helbreds-status: Min lever lever”

Nemesis, dit navn er nar!

Nemesis, din nar. Hvor kommer vi fra, hvor ender vi henne, og hvorfor møder jeg dig aldrig på vej op, men altid på vej ned? Og hvorfor minder det, jeg skriver, pludselig foruroligende meget om en Nik & Jay-sang? Bør jeg stoppe nu? Ja! Uden tvivl! Men jeg orker ikke. Midnats-svømning finder ikke ustraffet sted.Fortsæt læsning “Nemesis, dit navn er nar!”

Den store bagedag

Jeg har været i havet. Ikke på havet, men i havet. Det store, farlige hav. Og det føltes helt rigtigt. Rammen for bølgebesøget var en sommerhus-weekend med guldfisken, musen og tusindbenet – en slags cruise-reunion uden båd. Jeg havde glædet mig. Til at grine og glemme resten af verden et par dage. Desværre var jegFortsæt læsning “Den store bagedag”

Når en taber går i land

Jeg har været på havet. Ikke i havet, men på havet. Nu til dags foregår sådan noget teambuilding åbenbart i en sejlbåd – der var dømt match race. En hel-spekulerende type ville nok godt kunne se det ironiske i, at lige netop jeg skulle deltage i en konkurrence, der forener ordene match og race. DengangFortsæt læsning “Når en taber går i land”

Hvor mon den er …

Kloge voksne siger, at alkohol ikke har den heldigste effekt på hjernen. Jeg er dybt uenig. Altså, jeg vil da gerne give dem ret i, at sprutten får tanketusserne til at slingre lige lovlig meget på genialitetsvejen. Men jeg ser tit verden på en helt anden måde, når alkoholen går ind – og specielt nårFortsæt læsning “Hvor mon den er …”

Anden-dags-tømmermændene taler det utydelige sprog

Tømmermænd er trygge. Det er den eneste form for mænd, der har et helt igennem gennemskueligt reaktionsmønster. Og du ved som regel på forhånd, hvornår de forlader dig. Jeg er vågnet op med dem igen i dag. Dem alle sammen. Min seng er fuld af mænd, men jeg er alligevel alene. Det bedste ved atFortsæt læsning “Anden-dags-tømmermændene taler det utydelige sprog”