Noget om et brev til mit yngre jeg – part II

Jeg fik skrevet det der brev til mit yngre jeg. Eller brevet til mange forskellige versioner af mit yngre jeg. Nogle af versionerne vil muligvis synes, jeg er et gammelt, bedrevidende røvhul. Det er okay. Og jeg har ingen forhåbninger om, at jeg ville have opført mig anderledes, hvis jeg havde læst mit brev, da jeg varFortsæt læsning “Noget om et brev til mit yngre jeg – part II”

Noget om baconbrændmærker og snigere og regnbuer

Det er sådan en slags tømmermændslørdag, hvor jeg vågnede op med udsædvanligt øm gane – muligvis (forhåbentlig) på grund af lidt for ivrig omgang med brandvarm, baconsvøbt pølse til firmafest engang i nat. Jeg brugte første halvdel af dagen på at forsøge at danne mig et overblik over, hvad der skete i løbet af gårsdagensFortsæt læsning “Noget om baconbrændmærker og snigere og regnbuer”

Hvorfor dit og hvorfor dat

’Er du gravid’, spurgte min chef mig tidligere på ugen. Det spørgsmål er jo altid skønt at skulle svare på. Specielt når man er så usvanger som overhovedet muligt (egentlig ved jeg ikke, om der findes en decideret svangerhedsskala. Det er vel nærmere noget med enten eller. Men så er jeg i hvert fald enFortsæt læsning “Hvorfor dit og hvorfor dat”

Optursdagen derpå

En helspekulerende nedsmeltningsekspert sagde engang, at der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke kan festes bedre. Den påstand holder ikke altid. Men det gjorde den i går. For lang tid siden – før mange ting skete – overbeviste jeg mig selv om, at det sagtens kan lade sig gøre at invitereFortsæt læsning “Optursdagen derpå”

Helbreds-status: Min lever lever

Jeg har på fornemmelsen, at læsere af denne blog godt kunne få det indtryk, at jeg drikker lige i overkanten af, hvad min lever har godt af. Det gør jeg muligvis også, men det er altså bare fordi, jeg er inde i en (meget lang) periode, hvor der bliver holdt mange fester og lagt opFortsæt læsning “Helbreds-status: Min lever lever”