Noget om Big Band Theory – part II

Jeg gjorde det. Jeg kom igennem Tiramisu-koncerten uden at sprække nederdelen, strinte på stolen eller skvatte i jack-jack-kablet (ja, giraffen forsøger at lære mig nogle fagtermer). Jeg spillede endda næsten ikke forkert. Inde i mit hoved spillede det hele faktisk meget godt. Og ja, ja, så kan det da godt være, at der er nogen,Fortsæt læsning “Noget om Big Band Theory – part II”

Party i provinsen

Jeg burde efterhånden have lært, at man ikke skal lægge sig ud med Nemesis. Straffen gør alt for ondt. Så hvis jeg kunne skrue tiden tilbage til i går aftes, vil jeg gerne trække sætningen: ’Jeg får faktisk slet ikke så slemme tømmermænd mere’ tilbage. Endnu engang fik jeg lov til at føle mig somFortsæt læsning “Party i provinsen”

Weekenden, hvor jeg …

Det har været en mærkelig weekend. Selvom den har været helt normal. Når jeg gør status over den, er der i hvert fald ikke så meget decideret mærkeligt ved den for de, der ser på den udefra, men den føltes mærkelig indeni mig. Det har nok noget at gøre med, at jeg brugte størstedelen afFortsæt læsning “Weekenden, hvor jeg …”