Jeg gjorde det. Jeg kom igennem Tiramisu-koncerten uden at sprække nederdelen, strinte på stolen eller skvatte i jack-jack-kablet (ja, giraffen forsøger at lære mig nogle fagtermer). Jeg spillede endda næsten ikke forkert. Inde i mit hoved spillede det hele faktisk meget godt.
Og ja, ja, så kan det da godt være, at der er nogen, som har filmet en del af koncerten, hvor det ligner, at jeg bare sidder og drikker Elefantøl, men det gjorde jeg altså kun noget af tiden. Til gengæld spillede jeg med på to numre i stedet for et. Det sidste med mere end fire toner (det vil sige fem).
Det lader faktisk til, at drengene stadig gerne vil have mig på prøve i deres band. Så skal vi bare lige diskutere os frem til, om det i så fald betyder, at jeg bliver en af drengene, eller om de bliver tre af pigerne. Jeg er villig til at maskulinisere mig selv, hvis vi så til gengæld kan blive enige om, at den Tiramisu, som bandet er opkaldt efter, er lavet på kakao i stedet for kaffe.
Det bliver råk og rul!
Skudamuda 