Den store bagedag

Jeg har været i havet. Ikke på havet, men i havet. Det store, farlige hav. Og det føltes helt rigtigt. Rammen for bølgebesøget var en sommerhus-weekend med guldfisken, musen og tusindbenet – en slags cruise-reunion uden båd. Jeg havde glædet mig. Til at grine og glemme resten af verden et par dage. Desværre var jegFortsæt læsning “Den store bagedag”

Når en taber går i land

Jeg har været på havet. Ikke i havet, men på havet. Nu til dags foregår sådan noget teambuilding åbenbart i en sejlbåd – der var dømt match race. En hel-spekulerende type ville nok godt kunne se det ironiske i, at lige netop jeg skulle deltage i en konkurrence, der forener ordene match og race. DengangFortsæt læsning “Når en taber går i land”

Sorry seems to be the easiest word

Jeg har før skrevet om yndlingsord. Der er mange gode. Der er også den slags ord, som man en gang imellem kommer til at voldbruge. Jeg kender for eksempel en halv-neurotisk, helspekulerende, top utjekket, tit neonklædt, tæt på godhjertet nedsmeltningsekspert, som har en tendens til at bruge ordet ‘undskyld’ lidt for meget. Det er detFortsæt læsning “Sorry seems to be the easiest word”

Dream on!

Der er mange fordele ved at være i glimrende kontakt med sit indre barn. For eksempel snyder man hverken sig selv for glæden ved balloner, Lego eller slik-orgier (både de neurotiske og de knap så neurotiske). Men der er også en række ulemper, og en af dem oplevede jeg i nat. Jeg havde mareridt påFortsæt læsning “Dream on!”

Du-gjorde-det-guld

Det var egentlig slet ikke meningen, men lige pludselig udviklede OL i shopping sig rent faktisk til OL i sport. Nærmere betegnet OL i herrehåndbold. Fire billetter faldt (næsten) ned fra himlen, og selvom jeg ikke er trofast tilskuer, kan jeg godt forvandle mig til sådan en råbende, piftende (jeg øver mig stadig) type iFortsæt læsning “Du-gjorde-det-guld”