Nemesis, din nar. Hvor kommer vi fra, hvor ender vi henne, og hvorfor møder jeg dig aldrig på vej op, men altid på vej ned? Og hvorfor minder det, jeg skriver, pludselig foruroligende meget om en Nik & Jay-sang? Bør jeg stoppe nu? Ja! Uden tvivl! Men jeg orker ikke.
Midnats-svømning finder ikke ustraffet sted. Heller ikke selvom det var en form for magisk med brandert i blodet, kril i vandet og lyn og stjerneskud på himlen. Jeg blev en form for syg. Ikke den form, som sidder i tanke-delen af hovedet, men den, som sidder i den fysiske del af hovedet. Og i resten af kroppen. Jeg blev slap. Det lyder forkert og føles forkert. I går eftermiddags erkendte jeg mit nederlag, gik hjem og gik op og lagde mig på Maude-måden og tænkte, at det var sådan, min fredag aften skulle bruges. Jeg skulle straffes for uforsvarlig natbadning.
Men så var det, jeg pludselig kom i tanke om, at det var den sidste sommeraften. Og skulle jeg virkelig bruge den sidste sommeraften på at ligge i min seng? Skulle jeg overgive mig til efteråret uden kamp? Tage min straf sådan uden videre? Mig? Under ingen omstændigheder! De kloge siger, at man skal lytte til sin egen krop. Det prøvede guldfisken også at sige til mig. Men min krop kan ikke tale. Til gengæld kan den drikke. Så jeg væltede ud af sengen, og skiftede NyQuil-shots ud med Fernet (puha) og Fisk (lidt mindre puha).
Jeg ved ikke, hvad der skete, men jeg har på fornemmelsen, at jeg var i byen. Og så har jeg på fornemmelsen, at jeg var på vej hjem. Og så har jeg på fornemmelsen, at jeg ikke tog hjem til mig selv, men tog hjem til musvitten. Og drak videre. Jeg var hjemme kl. 9.30 i morges. Har muligvis sovet 2×15 minutter. Jeg har det forfærdeligt. Og jeg har lovet at være klar til den helt hårde omgang igen om tre timer. Jeg skriver med bagstivhedshænderne, men min krop kan stadig ikke snakke. I morgen er jeg dog ret sikker på, at den skriger. Kan man få tvangsfjernet sin egen fysiske eksistens på grund af voldsom mishandling? I så fald – meld mig ej til myndighederne! Jeg lover, at forsøge at forbedre mig … snarest! Undskyld …
Skudamuda 