Ordet er skidt

Jeg har allerede skrevet om de gode ord. Dem er der mange af. Men de dårlige findes også. ’Fnat’ for eksempel. Det lyder bare ikke særlig indbydende. Øverst på min liste over dårlige ord findes ’afsked’. Det er frygteligt og burde aldrig bruges (med mindre man altså tager afsked med noget frygteligt. Så er det helt okay). Ordet i sig selv lyder jo som noget, der burde foregå på toilettet. Og betydningen er endnu værre.

Dengang min krop var barn, var min værste frygt ikke at dø. Det var at skulle sige farvel til dem, jeg holder af. Jeg opdyrkede meget hurtigt en neurose, som tvang mig til at sige ’Vi ses’ til alle, for ellers kunne det være, vi aldrig skulle ses igen. Jeg kunne gå helt i panik, hvis jeg havde glemt at sige det, og så måtte jeg i stedet sige det meget hurtigt inde i mit hoved fire eller 16 gange (afhængigt af vigtigheden).

Så kom alle de andre tvangstanker, der skulle sørge for at holde orden på verden. De er der altid en lille smule. Nogle perioder værre end andre. Jeg tjekker altid mit komfur flere gange, inden jeg tager hjemmefra. I fredags blev jeg nødt til at smutte tilbage op til fjerde, låse mig ind i lejligheden og tjekke det en ekstra gang. Så er det slemt.

Da jeg lidt senere gik over Knippelsbro i mørke, fik jeg pludselig en fornemmelse af, at et eller andet var galt hos nogen, jeg holder af. Jeg anede ikke, hvad det skulle være, men følelsen var så stærk, at jeg blev fuldstændig handlingslammet. Jeg kunne ikke andet end at sætte mig nede ved havnen og græde uhæmmet (og forhåbentlig uden grund). De kommer engang imellem, panikanfaldene. Og de er heldigvis affødt af noget positivt – nemlig at jeg har nogen i mit liv, som jeg holder afsindigt meget af, og jeg derfor er frygtelig bange for, at jeg på et tidspunkt bliver tvunget til at tage afsked med dem.

Der var ikke noget specifikt, som havde fremprovokeret følelsen, men når den først er der, er den svær at slippe igen. En clairvoyant type fortalte mig engang, at jeg har clairvoyante evner, og at jeg selv kan bestemme, om jeg vil bruge dem. Det syntes jeg lød ret tosset og langt ude, men i de situationer, hvor jeg bliver bange, kommer jeg til at tænke på det igen. For hvad nu hvis hun havde ret, og mine helt-uden-grund-fornemmelser opstår på grund af en eller anden overnaturlig evne til at forudse ting? (Når først tanketoget futter, er der faktisk slet ingen grænser for, hvor meget indflydelse jeg kan have på andres liv. Alt er på en eller anden måde min skyld. Og jeg tager al skylden på mig, thi mit mellemnavn er Kristus. Intet mindre …)

Jeg var fuldstændig handlingslammet og kunne ikke engang tage mig sammen til at gå de hundrede meter ned til den bar, hvor jeg havde en aftale med gamle kolleger og nye øl. Men lidt efter lidt blev det bedre – ikke mindst afhjulpet af en tommelopbesked fra giraffen, som meldte alt okay på savannen, telefonisk førstehjælp fra kaninen og brede mejseskuldre på brun beværtning (da jeg endelig fik taget mig sammen til at dukke op).

Jeg var vildt frustreret over, at jeg ikke kunne forklare, hvad der var galt. Det ville være så meget lettere, hvis jeg havde fået et slag med en kæp eller havde fået lus. Men jeg er glad for, at jeg nu tør indrømme, at jeg kan få det sådan. For det gør det meget lettere at blive god igen hurtigt og nyde alt det gode, som jeg frygter afskeden med, netop fordi det er så skide godt.

kiss_and_goodbye

En stor penis og en bange mand

I jagten på neutralpositive blog-emner må jeg nu også overgive mig til den fantastiske meta-navlepillende disciplin: at lave en liste over de ting, I googler, når I havner her på siden. Det er heldigvis også en oplagt mulighed for at få afløb for en masse parenteser. So here we go:

Bare brandmænd – Sådan nogle ved jeg faktisk godt, hvor man kan finde. (Desværre er det ikke hos mig).

Dejlig nøgen mand – Ham ved jeg faktisk også godt, hvor man kan finde (Desværre er det heller ikke hos mig. Og han er muligvis heller ikke nøgen lige netop i dette sekund. Men engang imellem er han …)

Bange mand der er lille – Den var værre. Er det noget bestemt, han skal være bange for? Og hvor lille er lille? Absurd lille eller bare lavere end gennemsnittet? Jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

Når voksne er bange – så må børnene være modige. (Det er de heldigvis også meget bedre til).

Den største brochure og det største eventyr – vil jeg også gerne have fingrene i. Hvem har ikke altid drømt om en ekstremt stor brochure?

Pigen med træbenet – Hende kender jeg ikke. Til gengæld kender jeg en guldfisk med en sjæl på 81, som altid snakker om et eller andet træben, der skal svinges. Kan det bruges?

Bliv klogere på sindssyge – Undskyld. Det bliver du nok ikke her. (Men hvis du finder dine svar et andet sted, så tip mig lige, ik’?)

Hvem ved hvad der venter en – Det gør jeg (desværre/heldigvis) ikke. Men jeg håber, det er noget godt!

Skatteblind – Jeg har ingen anelse om, hvordan det ord er blevet associeret med mine blogindlæg, men det giver fantastisk god mening. Mon revisor-type og bankrådgiver-type og skattefar-type godtager den diagnosticering som gyldig undskyldning for min uendelige taldumhed?

Ole Wedel – finder du her

Tøj til hund – burde forbydes. Omgående!

Tissede i bukserne – Det kan jo ske. Jeg håber, det var af grin!

I bukserne af skræk ride heste 2012 – Den var til gengæld værre. Jeg håber, det var tis!

Billeder af Netti inkontinens bukser – Stakkels Netti. Jeg håber virkelig ikke, de billeder blev lagt på nettet!

Er det pinligt at være meget fuld – Hvis du bliver nødt til at spørge, så ja! Men lige meget hvad du har gjort, kan jeg helt sikkert toppe den, så gi’ mig et kald, hvis du har brug for at få det lidt bedre med dig selv (og tør så i øvrigt den Kaj-mund af. Om en måned eller to har du alligevel gjort noget, der er meget værre …)

Bakteriekosedyr – det er norsk. Mere er der ikke at sige om den sag.

Kanalbodegaen – er et skønt sted. Jeg gi’r en omgang!

Sang om misundelse – Jeg kender mange (og deler gerne ud, hvis du til gengæld kan sende et par stykker retur om (yderst uvelkommen) jalousi, samt gode råd til hvordan man slipper af med den).

Gramsebamse – søger jeg stadig (nu mere end nogensinde)

Tømmermænd sprog – Findes det virkelig? Sejt! Følger der ordbog med? Og kan man google-translate’e noget fra tømmermændsk til dansk? (I så fald har jeg et par gamle gloser, jeg gerne vil slå op)

Foto af fnat – har jeg (heldigvis) ikke. Men af en eller anden grund blev jeg pludselig selv nysgerrig og kom til at google’e det. (Dårlig idé. Hold dig fra det!)

Verdens største penis – Kender jeg (heldigvis) ikke noget til. Og den tør jeg ikke engang selv at google’e

Hvorfor danser elefanter – Det ved jeg, men det er svært at forklare. Enten forstår man det, eller også forstår man det ikke.

Derudover er der faktisk også overraskende mange, der googler ’Skudamuda’. Da det tilsyneladende er et ret unikt navn, håber jeg, at I fandt det, I ledte efter. Lige meget hvad sætter jeg stor pris på alle jeres besøg. Her er I altid hjerteligt velkomne!

Kram en kønssygdom

Lige om lidt bliver en stor fin mave til et lille, fint, nyt menneske et sted på Sydfyn. Selvom jeg ikke har mødt den nye verdensborger endnu, ved jeg allerede, at jeg kommer til at knus-elske hende fra første øjeblik. Det sker ikke så tit med børn, og det kan godt skræmme dem en lille smule, når jeg først folder min uforbeholdne kærlighed ud, men de vænner sig som regel til det, inden de når konfirmationsalderen.

Mens vi venter på veerne, prøver jeg at holde mit hoved forholdsvis aktivt med praktiske ting, så jeg ikke får alt for mange børnetilblivelses-nedsmeltninger. En af de ting, jeg kan koncentrere mig om, er at finde den perfekte fødsels(dags?)gave. Begge forældre er læge-typer, så da jeg faldt over det her, tænkte jeg umiddelbart, at det var genialt. “Krammedyr i form af sygdomme og andre mikroorganismer forstørret en million gange!”


Jeg har som altid en lille smule svært ved at bedømme, hvad der er aldeles upassende, og hvad der er ualdeles passende. Altså, jeg kan godt regne ud, at det nok ikke er en skide god idé at give en nyfødt fnat i bamseform. Det ville sandsynligvis være at sende et forkert signal og agere dårligt eksempel. Og selvom man jo godt kan være et dårligt eksempel på en konstruktiv måde (så forældrene i fremtiden let kan komme med konkrete eksempler på, hvad man under ingen omstændigheder skal gøre), så vil jeg bare gerne gøre det rigtige den her gang.


Nu forholder det sig heldigvis sådan, at fnat-bamsen slet ikke er særlig sød, så den kan jeg godt udelukke. Til gengæld er jeg lidt lun på herpes. Men da jeg ikke ved, om det er den ene eller den anden version af sygdommen, er det også et usikkert valg. I øvrigt har forældrene nok ikke lyst til at se deres datter kramme nogen former for herpes, nu hvor jeg tænker mig om. Den sikre vej ville selvfølgelig være at vælge en hjernecelle, men jeg vil slet ikke begynde at kommentere på, hvad min egen forskruede hjerne kan få den til at ligne. Det er en syg, syg verden, vi lever i!