Efter sådan en semisøvnløs nat er det faktisk helt okay at stå op til nostalgiske Beach Boys-toner og radiosummesnak om minder fra de bedste barndomssomre. Selv ville jeg ikke kunne udvælge den bedste. Der er mange gode, og da jeg tulrede rundt på stranden i morges med endnu mere nostalgimusik i ørerne, tænkte jeg påFortsæt læsning “Noget om de bedste somre”
Author Archives: skudamuda
En af de der lange sommernætter …
… hvor tankerne kører i rumineringstomgang uden særlig grund. Det sker ikke så tit mere. Men det sker. At mørket hober sig op og samler sammen i en hat til en nat som denne. Måske er det bare blevet en dårlig vane. Eller måske er der et eller andet sindssygt hjørne af min hjerne, somFortsæt læsning “En af de der lange sommernætter …”
Noget om forbindelser
Jeg mødtes med løven forleden aften. Vi har kendt hinanden siden børnehaven og fulgte hinanden gennem folkeskolen – første cykelstyrt, første krise, første danske stil, første halbal, første pubertetsforelskelse, første fremtidsdrømme, første teenagesnav til første privatfest i provinsen – og så spurtede vi i forskellige retninger. Men vi ses stadig. Det er jeg meget, megetFortsæt læsning “Noget om forbindelser”
Noget om sneakershimmeloptursfølelse
Sidste morgen i festivalslimbo bød på fantastisk blå sneakershimmel og grundglæde over, at jeg endelig fik taget mig sammen til at opleve Roskilde rigtigt. Med alt hvad det indebærer af tømmermændshammer, alkoholslammer, røgtåger, fnisekoger og utrolig meget snak om urin fra en kat. Lige nu burde jeg sikkert være helt smadret og lige til atFortsæt læsning “Noget om sneakershimmeloptursfølelse”
Noget om festivalslærdom
Dag tre på første rigtige Roskilde, og jeg står stadig. Eller … lige nu ligger jeg. I et lillebitte, lunkent telt med solsorten et sted omme på den anden side af det bjerg af bagage, som har rejst sig ned langs midtergangen (er et område på halvanden gange halvanden overhovedet berettiget til en midtergang?) MinFortsæt læsning “Noget om festivalslærdom”
Noget om ironiske tilfældigheder
‘Hvis alt går galt, og vi aldrig får et job, så tager vi til skumfest i Sunny Beach og drikker os stive’. Det var en tilbagevendende joke mellem guldfisken og mig, da vi var studerende og hundebange for, at ingen nogensinde havde lyst til at ansætte os. Hvis nogen dengang havde fortalt os, at viFortsæt læsning “Noget om ironiske tilfældigheder”
Bittersød erfaringsnote #6
Kære mig selv Casino er ikke løsningen på dine økonomiske problemer. Casino er slet ikke løsningen på dine økonomiske problemer, når du er i Sunny Beach og har en teenagepromille på 4,04. Undskyld, ny bankrådgivertype. Jeg lover at forsøge at tage mig sammen og blive voksen snarest. Forsøge, altså … PS: Jeg tror ikke,Fortsæt læsning “Bittersød erfaringsnote #6”
Noget om Det rigtige Bulgarien
Lige rundt om hjørnet fra solstrandens frygteligt fascinerende umtji umtji-neoncirkus ligger Det rigtige Bulgarien. Jeg opdagede det tilfældigt en morgen sidste år, hvor mine tømmermænd hev mig ud af sengen samtidig med, at ungdommen nutildags promilletumlede hjem fra byen. I et forsøg på at få iltet kroppen igennem, så den igen kunne bære et kamera,Fortsæt læsning “Noget om Det rigtige Bulgarien”
Welcome to the Cirkus
’Er I også artister?’ Spørgsmålet var det første, guldfisken og jeg blev mødt med, da vi ramte vores hotel i det famøse og sagnomspundne Sunny Beach. På en eller anden måde var det så kedeligt og forkert at svare, at vi bare er journalister. For dermed fik vi med det samme meldt os ud afFortsæt læsning “Welcome to the Cirkus”
Bittersød erfaringsnote #5
Kære mig selv Gør aldrig grin med en hysterisk følsom guldfisk, hvis du selv risikerer at padle rundt i samme ynkelige følesø på et senere tidpunkt. Sidste år, da vi rejste til det famøse og sagnomspundne Sunny Beach, blev jeg hentet af en sejlende guldfisk, som vandede høns hele vejen til lufthavnen, fordi hun ikkeFortsæt læsning “Bittersød erfaringsnote #5”
Noget om erfaring og umtji umtji
Guldfisken og jeg rejser til Bulgarien i nat – på antropologisk pilgrimsrejse til Sunny Beach, hvor vi skal studere og dokumentere adfærdsmønstret hos ungdommen-nu-til-dags. Da jeg i gamle dage (og her taler jeg ikke meget gamle dage) søgte ind på den ret så seriøse journalistuddannelse, havde jeg ikke i min vildeste fantasi (og den erFortsæt læsning “Noget om erfaring og umtji umtji”
Noget om fodsvigtningsnervøsitet
Jeg skal til bryllup i morgen. Det sker ikke så tit for mig, at jeg bliver inviteret med til den slags, så det er i sig selv ret sensationelt. Og meget, meget angstprovokerende. For selvom min umiddelbare indskydelse var, at jeg glædede mig, så blev glæden hurtigt blandet med en ordentlig snaps nervøsitet. Hvis manFortsæt læsning “Noget om fodsvigtningsnervøsitet”
Skudamuda 