Welcome to the Cirkus

’Er I også artister?’

Spørgsmålet var det første, guldfisken og jeg blev mødt med, da vi ramte vores hotel i det famøse og sagnomspundne Sunny Beach. På en eller anden måde var det så kedeligt og forkert at svare, at vi bare er journalister. For dermed fik vi med det samme meldt os ud af det cirkus, vi er havnet i. Vi observerer, mens ungdommen-nu-til-dags får lov til at gøgle i en grad, som både burde være forbudt for børn og voksne.

Sunny Beach er stedet, hvor drinks kommer i spande med halve flasker sprut og en hel buket af sugerør. I Sunny Beach er alt neon på en måde, som jeg slet ikke kan være med på, selvom jeg vil mene, at mine evner udi pang er forholdsvis svære at konkurrere med. Her er bikinier uden stof og bartendere uden bikinier. Her er (så vidt jeg ved) ingen håndvåben, men faretruende Viagradolke overalt i nattelivet. Her er fest og fare, og jeg er konstant splittet, fordi det på én gang er frygteligt og vildt fascinerende.

Det er som om, vi har havnet i en form for limbo, hvor alt er tilladt. Hvor man er en emsig, gammel kælling, hvis man pænt beder 16-årig hormonbombe om at fjerne hånden fra knap så begramsningsfrisk elefantrøv (røven er forhåbentlig ikke så stor, som den lyder). Eller man er en kedelig type, hvis man afviser ihærdig kioskejer, som forsøger at sælge vibrator og jordbærolie med ordene ’I give goooood massaaaage’.

Sunny Beach er også stedet, hvor man automatisk får lyst til at gøre noget sindssygt – mest fordi det er så pisse kedeligt at være den voksne og ansvarlige i en hel uge. Sidste år havde jeg en slange om halsen (ikke i halsen!). I år har jeg endnu ikke besluttet mig for, hvilken udfordring jeg skal give mig selv. Jeg ved bare, det skal være noget, hvor jeg er forholdsvis sikker på at overleve – for jeg har lovet en langhalset type at passe på mig selv.

Forslag til udfordringer modtages med kyshånd og hockeyspand.

PS: Måske er vi alligevel en større del af det her cirkus, end vi først troede. I hvert fald huskede hamam-mand os venligt på, at vi skal have vores ’swimming costumes’ på, når vi skal indsæbes i morgen.

20130627-185145.jpg

2 thoughts on “Welcome to the Cirkus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s