Category Archives: Uncategorized

Klik

Det er koldt. Udenfor, hvor kulden tager overhånd og bider sig så voldsomt ind i mine fingre, at grænsen for rar smerte lige nøjagtigt bliver overskredet. I det store åbne skab af land, der ligger ned og lukker sig om de frosne pyt’ter, som er splintret i tusind stykker. Og det er koldt indenfor. BådeFortsæt læsning “Klik”

Vokse(n)værk

For tyve år siden tænkte jeg, at 28 var en form for voksenalder. Noget med en tjekket lejlighed og et køleskab fyldt med broccoli og Stryhns og hakket oksekød. Og nok også noget med en mand. I hvert fald noget med ansvar og jegvedhvadmeningenmeddetheleer-attitude. Jeg ligger under dynen med den pink hættetrøje trukket helt nedFortsæt læsning “Vokse(n)værk”

Luft under vingerne

Hjælper det at sige Ave Maria’er, hvis man ikke er katolik? Og kan det overhovedet betale sig at bede om syndsforladelse, hvis man ikke angrer? Jeg ved det ikke, og jeg ved heller ikke, hvordan man Ave’er de Maria’er – så jeg forsøger i stedet at improvisere med følgende: ’Tilgiv mig o høje bankrådgiver-type, thiFortsæt læsning “Luft under vingerne”

Uskibet i himlen

Det hjemsøger mig stadig. Himmelskibet. Mest om natten, hvor det dog må kæmpe lidt om min opmærksomhed. Måske har vanddyret ret, når han skriver, at det muligvis ikke står skrevet i stjernerne, at jeg skal besøge dem i uskibet. Og måske behøver jeg i virkeligheden heller ikke at komme helt derop, hvor det er farligt,Fortsæt læsning “Uskibet i himlen”

Lov mig én ting

Se Hushpuppy. Måske ikke alene, som jeg valgte at gøre. Klumpen i maven kan godt virke lidt overvældende ved siden af et tomt sæde. På den anden side er klumpen i maven svær (men ikke umulig) at dele, og måske netop derfor kan det være rart at fordøje den uforstyrret. Foran det store lærred. MegetFortsæt læsning “Lov mig én ting”

Når regnen bare siler ned

I min stue står to store kasser. De indeholder et sted mellem 150 og 200 VHS-bånd (hårdt slag på tasken – jeg orker ikke at fintælle). Kasserne har stået stort set urørt i flere år, end jeg kan tælle til på min venstre hånd (den, der stadig kan høre). Og jeg havde lovet mig selv,Fortsæt læsning “Når regnen bare siler ned”

Hvordan steder dufter

Barndomsbyen dufter af havn og sommer og de små, hvide blomster i græsplænen, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. Den dufter af tryghed og grillbar og uheld og lørdagsslik og sår på knæet. Og den dufter af drømme. Sovedrømme, mellemdrømme og fremtidsdrømme. München dufter af Currywurst mit Pommes og Dirndler og store øl iFortsæt læsning “Hvordan steder dufter”

Den første dag

Der er et eller andet helt specielt nervepirrende spændende ved at tage hul på første dag i et nyt år. Sådan føles det i hvert fald på den sidste dag i det gamle år. Fordi ordet nyt (muligvis fejlagtigt) bliver forvekslet med godt. Men hvis man laver en statistik (ikke at jeg vil forsøge migFortsæt læsning “Den første dag”

Det var så året hvor jeg …

– formåede at kaste op i tre forskellige lufthavne (og i Kastrup ved tre forskellige lejligheder) – fik en elefant for livet – for første gang formåede at blive så fuld, at en taxachauffør nægtede at køre med mig (jeg ved ikke, hvorfor min første indskydelse er at se det som en bedrift …) –Fortsæt læsning “Det var så året hvor jeg …”

Julekortet i postkassen – en gyser i ét afsnit

Hvornår bliver man voksen? Det er i hvert fald ikke, når man fylder 27, som jeg i mange år troede. Det har jeg da gjort en ihærdig indsats for at modbevise de seneste snart (alt for snart) 12 måneder. Jeg bor i den samme lejlighed, som jeg flyttede ind i, dengang min krop var teenager.Fortsæt læsning “Julekortet i postkassen – en gyser i ét afsnit”

Tivoli i regnvejr

’Hvorfor bekymrer du dig dog om det nu?’ Spørgsmålet kom fra en halvgrinende musvit for et par måneder siden, hvor vi gik rundt sammen i en græskarinvaderet gammel have og forsøgte at opfryse mine nedsmeltninger. Jeg havde lige fortalt hende, at jeg slet ikke kunne overskue perioden fra januar til april, hvor Tivoli er lukket.Fortsæt læsning “Tivoli i regnvejr”