Først havde jeg tænkt mig at skrive verdens korteste blogindlæg. Noget i retningen af: ‘Bite me, karma!’ Så fik jeg en mail fra en klog mejse, som gav mig lyst til at skrive noget andet kort i retningen af: ‘Jeg betaler gerne prisen for at være mig’. Så gik jeg forbi det røde hjerte og opdagede,Fortsæt læsning “Elefanter der danser i takt”
Author Archives: skudamuda
Den knap så søde kløe
Jeg opfatter ikke mig selv som specielt troende i kristen forstand. Egentligt tror jeg vel mest på meningen i håbet om, at der findes en mening et eller andet sted. Men der er ret mange af de bibelske fortællinger, som har gjort indtryk på mig. For eksempel den om Noahs ark. Jeg kan godt lideFortsæt læsning “Den knap så søde kløe”
Just another day at the office
Nu er jeg en form for journalist, men det er nok ikke i de finere, journalistiske kredse, jeg skal forvente at hente den store anerkendelse for mit job. Jeg vinder sandsynligvis aldrig en Cavling, og jeg kommer heller ikke til at vælte nogen regering (heldigvis slet ikke lige nu). Alligevel føler jeg mig helt vildtFortsæt læsning “Just another day at the office”
Copa del Sol
Jeg har hørt historien fortalt i flere forskellige versioner, og jeg er ikke klar over, hvilken en der ligger tættest på sandheden. Den version, jeg bedst kan lide, kommer her: I slutningen af 60’erne flyttede en rig, italiensk kunstner til Mexicos stillehavskyst, hvor han byggede og byggede og byggede, til han kunne kalde sig indehaverFortsæt læsning “Copa del Sol”
3 timer på vejen
Det kan godt være, jeg stoler blindt på piloter. Chauffører har jeg dog et lidt mere anstrengt forhold til. Forskelsbehandlingen er forholdsvis ubegrundet. Og dog. Enkelte episoder har præget mine forbehold – for eksempel dødskørsel i Sankt Petersborg en tidlig morgen med haren ved min side og en chauffør bag rattet, som manglede begge ben.Fortsæt læsning “3 timer på vejen”
10 timer i luften
Jeg er bange for meget og specielt for højder. Kirketårne, gittertrapper og bjerge er noget af det allerfarligste, jeg kan blive udsat for. Men jeg elsker at flyve, og jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har været rigtigt bange i en fly-situation (selvom jeg godt kan få en nedsmeltning over, hvordan det teknisk setFortsæt læsning “10 timer i luften”
Nej tak og ja tak og et farligt spring
Hos en bestemt del af min omgangskreds har der længe været tradition for at stille et shot Fernet foran mig, hvis festen trænger til et festligt indslag. Det afføder nemlig frembringelsen af det efterhånden legendariske Fernet-fjæs. Mine smagsløg har en alvorlig aversion mod de grumsede dråber, og jeg kan virkelig på ingen måder forstå, atFortsæt læsning “Nej tak og ja tak og et farligt spring”
Gajol-vejr når det er vejrst (og bedst)
Jeg har fået at vide, at humør er lidt ligesom vejret. Det burde ofte være meget bedre, end det er, men det ændrer sig ikke, selvom du råber ad det og insisterer på en øjeblikkelig forbedring. For du har ingen umiddelbar magt til at lave om på det, selvom det ikke giver mening for dig.Fortsæt læsning “Gajol-vejr når det er vejrst (og bedst)”
Hvem er du (og hvem er jeg)?
Meget sker under en velkendt sky, der ligner et par sneakers. Her var der for eksempel en fremmed fyr i en stor Audi, som i morges svingede ind foran mig, rullede vinduet ned og spurgte, om jeg ville med. Rimelig friskt på en tirsdag. Og hvad svarer man egentlig til sådan et spørgsmål? I princippetFortsæt læsning “Hvem er du (og hvem er jeg)?”
En søndag i ord og billeder
Jeg er slet ikke med. Efter en weekend, som på mange måder har stået i barndomsvenindernes tegn, er det nu slået fuldstændig fast. En Jyllandstur bød på glædeligt gensyn med kolibrien, egernet og tigeren. Den første barslede med baby og bolig, den anden med bryllup og bil og den tredje med bil og baby. EnFortsæt læsning “En søndag i ord og billeder”
Både den røde og den blå (men mest den røde)
Solen skinner. I hvert fald i Aarhus. Det er lørdag, jeg er tømmermændsfri og lige nu væsentligt lettere i hovedet end for en uge siden. Det kan hurtigt vende, så jeg vil skynde mig at markere situationen. Jeg har tidligere opfordret til revolution mod de rene linjer og mere kærlighed i gadebilledet. Selvom jeg tvivlerFortsæt læsning “Både den røde og den blå (men mest den røde)”
Noget om nostalgisk nervøsitet
Jeg er virkelig bange for, at 80’erne har indløst en tilbagetogbillet. Altså, nogle mener måske, det burde være sket for et-par-og-tyve-år siden, men vi er andre, der ihærdigt har forsøgt at holde fast i 80’er-stemningen. Det føles nemlig trygt. Og godt. Og fuld af nostalgi*. Men måske er det nu forbi. Bekymringen opstod i morges,Fortsæt læsning “Noget om nostalgisk nervøsitet”
Skudamuda 