Elefanter der danser i takt

Først havde jeg tænkt mig at skrive verdens korteste blogindlæg. Noget i retningen af: ‘Bite me, karma!’

Så fik jeg en mail fra en klog mejse, som gav mig lyst til at skrive noget andet kort i retningen af: ‘Jeg betaler gerne prisen for at være mig’.

Så gik jeg forbi det røde hjerte og opdagede, at det var væk. Det gav mig trang til at skrive noget endnu kortere i retningen af ‘Lorteø!’. Eller endnu bedre: ‘Lorteverden!’.

Egentlig havde jeg allerede set, at hjertet var væk, da jeg kørte fra lufthavnen i mandags. Men jeg håbede, at det bare var noget, jeg bildte mig ind. Det var det desværre ikke. Nogen må have fjernet hjertet, mens jeg har ligget i den orange hængekøje. Det gjorde ondt at erkende. Meget mere ondt end dengang, jeg opdagede, at det grå hjerte var væk. For det røde hjerte var på mange måder meget mere rigtigt. Og så var det placeret lige ved skinnerne, hvor det rigtige tog kører. Det, som i én retning fører til flyvende eventyr og i den modsatte retning fører hjem til et trygt hus af guld.

Men så læste jeg det her. Det gav mig lyst til at skrive, at jeg tror på, det er et godt tegn, at der er genforeningsglæde i elefanthuset. Jeg havde på fornemmelsen, at der var sket noget godt derinde, sidst jeg kiggede over hegnet. Nu ved jeg, hvorfor to af elefanterne danser i takt.

One thought on “Elefanter der danser i takt

  1. Pingback: Noget om et brev til mit yngre jeg – part II | Skudamuda

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s