PS: Jeg har været i selvvalgt skrive-karantæne den sidste uges tid, og jeg havde egentlig lavet en regel om, at jeg ikke ville lave et nyt indlæg på bloggen, før jeg havde noget positivt at sige. Først tænkte jeg, at jeg kunne bøje reglerne ved at lave et indlæg udelukkende bestående af billeder. Men jeg kommer alligevel til at bryde reglerne lidt ved at skrive en tekst til det sidste billede. Jeg vil forsøge at kompensere ved at skrive noget positivt og måske endda tilnærmelsesvis sjovt meget snart.
Ingenting sker længere under en velkendt sky, der ligner et par sneakers. De er nemlig væk. Både skyen og skoene. Efter flere måneder i luften var de pludselig forsvundet. Det vidste jeg egentlig godt, inden jeg så det. Men da jeg så, at der lå en død due under det sted, hvor sneakers-skyen engang fandtes, blev jeg komplet (i mangel på dækkende danske og i-det-hele-taget-eksisterende ord) compuzzled. Til gengæld ved jeg, at der stadig hænger et par tunge støvler i en verden af voks. Lige i begyndelsen, faktisk. Det er trygt, men sammenhængen skræmmer mig …
Muda, hvis du finder min “værdighed”, kan du så ikke forsøge at fange den på et billede?!
Den har været væk så længe, jeg knap husker, hvordan den ser ud 🙂
Har du også mistet din værdighed? Fordømt! Måske ligger den og hygger sig med min et sted i nærheden af Hotel Nyborg Strand (eller et andet unævneligt badehotel i Danmark, hvor jeg for nylig sagde farvel til den sidste rest). Vi må se, om vi ikke kan støve dem op på et tidspunkt. Eller bedre endnu – finde nogle nye og lidt mere udholdende eksemplarer 🙂
PS: GODT at høre, at du er tilbage. Jeg var begyndt at føle mig ret ensom herinde …
Skudamuda 
Muda, hvis du finder min “værdighed”, kan du så ikke forsøge at fange den på et billede?!
Den har været væk så længe, jeg knap husker, hvordan den ser ud 🙂
p.s. I’m back….
Har du også mistet din værdighed? Fordømt! Måske ligger den og hygger sig med min et sted i nærheden af Hotel Nyborg Strand (eller et andet unævneligt badehotel i Danmark, hvor jeg for nylig sagde farvel til den sidste rest). Vi må se, om vi ikke kan støve dem op på et tidspunkt. Eller bedre endnu – finde nogle nye og lidt mere udholdende eksemplarer 🙂
PS: GODT at høre, at du er tilbage. Jeg var begyndt at føle mig ret ensom herinde …