Kære mig selv Casino er ikke løsningen på dine økonomiske problemer. Casino er slet ikke løsningen på dine økonomiske problemer, når du er i Sunny Beach og har en teenagepromille på 4,04. Undskyld, ny bankrådgivertype. Jeg lover at forsøge at tage mig sammen og blive voksen snarest. Forsøge, altså … PS: Jeg tror ikke,Fortsæt læsning “Bittersød erfaringsnote #6”
Tag Archives: guldfisken
Noget om Det rigtige Bulgarien
Lige rundt om hjørnet fra solstrandens frygteligt fascinerende umtji umtji-neoncirkus ligger Det rigtige Bulgarien. Jeg opdagede det tilfældigt en morgen sidste år, hvor mine tømmermænd hev mig ud af sengen samtidig med, at ungdommen nutildags promilletumlede hjem fra byen. I et forsøg på at få iltet kroppen igennem, så den igen kunne bære et kamera,Fortsæt læsning “Noget om Det rigtige Bulgarien”
Welcome to the Cirkus
’Er I også artister?’ Spørgsmålet var det første, guldfisken og jeg blev mødt med, da vi ramte vores hotel i det famøse og sagnomspundne Sunny Beach. På en eller anden måde var det så kedeligt og forkert at svare, at vi bare er journalister. For dermed fik vi med det samme meldt os ud afFortsæt læsning “Welcome to the Cirkus”
Bittersød erfaringsnote #5
Kære mig selv Gør aldrig grin med en hysterisk følsom guldfisk, hvis du selv risikerer at padle rundt i samme ynkelige følesø på et senere tidpunkt. Sidste år, da vi rejste til det famøse og sagnomspundne Sunny Beach, blev jeg hentet af en sejlende guldfisk, som vandede høns hele vejen til lufthavnen, fordi hun ikkeFortsæt læsning “Bittersød erfaringsnote #5”
Noget om erfaring og umtji umtji
Guldfisken og jeg rejser til Bulgarien i nat – på antropologisk pilgrimsrejse til Sunny Beach, hvor vi skal studere og dokumentere adfærdsmønstret hos ungdommen-nu-til-dags. Da jeg i gamle dage (og her taler jeg ikke meget gamle dage) søgte ind på den ret så seriøse journalistuddannelse, havde jeg ikke i min vildeste fantasi (og den erFortsæt læsning “Noget om erfaring og umtji umtji”
Noget om et nedtursnavn
Pai er lagt på hylden. I hvert fald indtil guldfisken og jeg skal udenlands igen om et par uger. Så i mellemtiden er det tilbage til standardnavn. Et navn, jeg har det lidt ambivalent med. Altså, det er jo mit, så jeg har besluttet mig for at acceptere det. Men jeg har nok aldrig følt,Fortsæt læsning “Noget om et nedtursnavn”
Noget om Thai Pai og Sweaty Lana
Elefanten og Guldfisken er faktisk en form for superhelte med flere forskellige identiteter. Når vi er ude at rejse, går vi derfor under vores alias: Pai og Svetlana. Pai kom til verden sidste år, hvor vi skulle til Thailand, og en hotelmedarbejder var kommet til at bytte om på de sidste to bogstaver i mitFortsæt læsning “Noget om Thai Pai og Sweaty Lana”
Status fra en overlever
Melder alt godt fra fjernkontoret i de varme lande. Guldfisken har ikke formået at tage livet af mig (endnu), og jeg er kun blevet stukket moderat i. Ikke mere end jeg kan holde til. Indtil videre har jeg lært, at man ikke skal bunde fire øl på tom mave efter 10 timers arbejde i solen,Fortsæt læsning “Status fra en overlever”
Kunsten at overleve
Jeg tager på eventyr. Giraffen har sagt, at jeg skal passe på mig selv, så jeg har aftalt med guldfisken, at det her bliver turen, hvor hun ikke forsøger at slå mig ihjel ved et uheld (eller ved et held). Første attentatforsøg fandt sted på en filippinsk tømmerflåde for to år siden. Det var nat,Fortsæt læsning “Kunsten at overleve”
Indkravlingsmusik i solosædet
Når det engang (formodentlig inden for den nærmeste fremtid) bliver muligt at rejse tilbage til fortiden, bør alle smutte forbi DR’s Koncerthus 23. maj 2013 og høre Marie Keys musikalske troldetrylleri på den scene, som altid tager mig med lydstorm. I min verden er hun en af de mest originale sangskrivere i de her dage,Fortsæt læsning “Indkravlingsmusik i solosædet”
Held i lykkeklat
Jeg er blevet skidt på. Fra oven. Først troede jeg, at nogen havde tyret en tennisbold tværs over kanalen og ramt mig i ryggen. Så chokerende voldsomt føltes det. Men det kan åbenbart godt gøre ondt at blive ramt af en lort, hvis bare den er stor nok. Sådan lærer man noget nyt hele tidenFortsæt læsning “Held i lykkeklat”
Uplettede frustrationsskud
Jeg vil mene, at der skal ret meget til for at bringe mit pis i kog. Det sker sjældent, og folk omkring mig bliver som regel temmelig overraskede, når jeg endelig giver mig selv lov til at ride på de helt høje vredesbølger. Det er de færreste, der kan tage mig seriøst, når det sker.Fortsæt læsning “Uplettede frustrationsskud”
Skudamuda 