Noget om festival og bar røv og balancegyser

Tre dage på græs har lært mig: – at vende potentiel koldgang til øjeblikkelig optur ved at blande lige dele kondivand og gin og hvidvin og vingummi (min krop er mit tempel) – at lækre, svenske damer altid stønner lummert (hvis jeg var mand, ville det drive mig til vanvid) – at fællesmadlavning stadig erFortsæt læsning “Noget om festival og bar røv og balancegyser”

Ding dong the wisdom i dead – part II

Den sidste helvedstand er død. Og jeg lever endnu. Jeg har endda samlet overskud til at skrive en top tre over sætninger, man ikke har lyst til at høre sin tandlæge sige: 1. Jeg tror desværre, vi bliver nødt til at fjerne et stykke af hovedet (tilføjelsen: “hovedet på tanden” ville hjælpe meget i forholdFortsæt læsning “Ding dong the wisdom i dead – part II”

Noget om den første uge i resten af mit arbejdsliv

Status fra første uge som rigtig selvstændig: – Min vigtigste og bedste arbejdscomputer (ja, jeg har fire og elsker dem alle) crashede efter en 16-timers arbejdsdag – bedst som jeg havde klippet noget, der var voldsomst tæt på genialt (tre et halvt år uden det mindste problem, og så vælger den at dø lige netopFortsæt læsning “Noget om den første uge i resten af mit arbejdsliv”

Noget om ynkelighed

Jeg har lige haft et hysterisk anfald. Med skrig og skrål og ægte tårer. Fordi min bluse havde sat sig fast i mit hår, lige som jeg var på vej ud på toilettet for at smugtage den smertestillende pille, jeg ellers havde sagt til mig selv, at jeg godt kunne undvære. Jeg forsøger at trappeFortsæt læsning “Noget om ynkelighed”

Ding dong the wisdom is dead

Åh, den skønne følelse af at sige nej tak til fest for tredje aften i træk for at ligge inde under dynen, mens solen skinner udenfor! Jeg er ynkeligere end ynkelig, jeg ligner Quark i i venstre side af ansigtet, og jeg er alvorligt bange for, at jeg er godt i gang med at udvikleFortsæt læsning “Ding dong the wisdom is dead”