Status fra første uge som rigtig selvstændig:
– Min vigtigste og bedste arbejdscomputer (ja, jeg har fire og elsker dem alle) crashede efter en 16-timers arbejdsdag – bedst som jeg havde klippet noget, der var voldsomst tæt på genialt (tre et halvt år uden det mindste problem, og så vælger den at dø lige netop den her uge)
– Mit toilet på kontoret crashede i en meget kritisk tilstand (aldrig nogensinde før har jeg haft brug for at tilkalde professionel assistance til at fikse den slags, og så sker det lige netop den uge, hvor toilettet skal være repræsentativt for mulige kunder)
– Tandlægetype har informeret mig om, at endnu en helvedstand er groet sammen med kæben, og jeg derfor skal afsætte et par uger til operation og rekreation sidst på måneden (for jeg har jo uanede mængder af tid til at være ynkelig, nu hvor jeg ikke er sikret en fast indkomst)
– Min første arbejdsuge sluttede lige over midnat søndag, hvor jeg afsendte sidste arbejdsmail (hvilket vel egentlig på meget fin vis understreger, at sådan nogle selvstændige typer aldrig har fri)
Men hey – jeg har bland-selv-slik og rullegræs og havenisse og vin på køl. Og det regner kun en lille smule udenfor lige nu, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at jeg har det skide godt. For jeg har selv valgt at være lige der, hvor jeg er, og derfor føles alt det forkerte overraskende rigtigt!