Fra børn og fulde folk – part II

Forleden blev jeg spurgt, hvordan jeg har det med børn. Spørgsmålet kunne tolkes på flere måder, og da jeg ikke orkede den store snak, valgte jeg meget hurtigt at svare, at jeg har det ret godt med andre folks børn. Børn er (for det meste) seje – blandt andet fordi de er ærlige. Og detFortsæt læsning “Fra børn og fulde folk – part II”

Riesenkusseabstinenser

Jeg troede faktisk, det ville være frygteligt at skulle undvære slik og kager i en måned. Men jeg har haft så meget godt i hovedet de seneste uger, at jeg næsten ikke har haft tid til at tænke på, hvad jeg savner i maven. Før nu. På dag 28 blev jeg ramt af længslen. Hårdt!Fortsæt læsning “Riesenkusseabstinenser”

Fra børn og fulde folk

Jeg tror, jeg stak alle personlige rekorder for stædig forårsopførsel, da jeg deltog i årets første picnic på stranden i går. Og selvom det virkelig var rockerkoldt (og jeg først troede, det var en joke, da jeg modtog invitationen til socialisering på tæppe i noget-nær-minusgrader), viste det sig at være helt rigtigt. Ligesom picnicmadindpakningen ogsåFortsæt læsning “Fra børn og fulde folk”