Jeg har fået blomster. Af undulaten. Fordi hun er sød, og fordi hun ved, at det ikke er noget, jeg får så tit. Jeg har for eksempel aldrig fået blomster af en fyr. Jo, af min far og af mine yderst platoniske venner, men ikke af en flirt (med vilje tilføjer jeg ikke ordet ‘kæreste’ her af den åbenlyse grund, at det ville dække over ingen). Og dog. Det passer ikke helt. I konfirmationsgave fik jeg en rose af en klassekammeraet. Den var af plastik, og tigeren fik to. Det var første gang, jeg for alvor gaflede titlen som ‘The Next Best Thing’. Til gengæld var det mig, der året efter snavede med fyren. Efter han netop havde brækket sig i strandkanten. Der gaflede jeg en helt anden titel, som jeg helst ikke vil sætte ord på.
Ti år senere fik jeg en påskelilje med tre hoveder af en fyr, som havde hugget mutantblomsten fra dekorationerne foran Odense Rådhus. Han var min første store forelskelse, og jeg tog det som en form for dyb og gengældt kærlighedserklæring. Jeg tog fejl. Den visnede i øvrigt foruroligende hurtigt. I desperation forsøgte jeg at presse den i en bog, og der gik alt for lang tid, før jeg indså, at tørrede blomster i virkeligheden er døde blomster i mausolæum.
Så fik jeg også engang to torsk. Af torsken. Men lige meget hvor kreativ en tankegang, jeg end forsøger at tilegne mig, kan det vel næppe kategoriseres som blomster. Ikke engang som havets blomster. Det var i 4. klasse, og det er muligvis den største kærlighedserklæring, jeg nogensinde har modtaget. Eller måske var han bare god til at fange torsk.
Jeg ved ikke, hvorfor det der med blomster har nogen betydning. Eller om det overhovedet har nogen betydning. Måske er det i virkeligheden lidt det samme som det der med at blive hentet i lufthavnen. Guldfisken og jeg er flere gange kommet hjem fra tur sammen, hvor store-bjørn har stået og ventet, og selvom jeg er en slags snylter-kæreste i det forhold, er jeg aldrig rigtig en del af den store genforenings-scene. Det kunne være meget fedt en dag at prøve at være hende, som løber gennem tolden i elite-tempo for derefter at lave 360-graders-rundturs-symbiose-krammer, fordi drifterne ikke kan bremse handlingen.
Jeg forsøger at holde hende godt skjult, men i virkeligheden gemmer der sig muligvis en form for håbløst håbefuld romantiker et sted mellem den 11-årige-pige og den 63-årige-mand-inden-i-mig. De færreste kan se hende, og endnu færre møder hende, og når først dette indlæg er publiceret, vil jeg uden tvivl forsøge at bortforklare muligheden (/chancen/risikoen) for, at hun overhovedet eksisterer. Men i stedet for at benægte alt og flygte ind i emo-seksualitetens dybe, sorte afgrund, kunne jeg også prøve at finde mening i harens vise ord: ‘Der findes kun én rigtig mand til alle verdens kvinder, og det er og bliver Kaptajn von Trapp… og Robert Redford’. Jeg forventer ikke, at én af de to ovennævnte nogensinde kommer til at levere blomster til min adresse. Men man har vel lov at håbe på, at der et eller andet sted også findes en maskulin udgave af ‘The Next Best Thing’.
Skudamuda 
Gajoler er ikke blomster, men hvad mon de kan gøre ved dig?
PS. Fordi drifterne ikke kan bremse handlingen…emo-seksualiteten…der er ikke meget galt med det indlæg. Hvis noget.
PPS. Ærger mig lidt over det ikke hedder “årndulaten”. Det gør det i hvert fald i Næstved.
Gajoler er helt klart på højde med blomster. Specielt hvis det er Polet-gajoler. Det er vel i grunden også en form for mønter.
PS: Hvis pakken så i øvrigt indeholder det helt rigtige ordsprog, vil begejstringen ingen ende tage!
PPS: Undulat/årndulat – Medina/Madonna
Nå, så er min fremsendelse af kontor-blomster og feel-good-kort pludseligt gået i glemmebogen. Fornærmet? Ja, det kan du tro……
Den dusk glemmer jeg aldrig! Den har tværtimod en central placering under kategorien ‘de blomster, jeg ikke modtager så tit’. For nu vil jeg ikke umiddelbart kategorisere dig som ‘fyr’. Eller ‘flirt’ for den sags skyld. Det kan selvfølgelig være fordi, jeg har misforstået intentionerne bag tidligere bespringnings-forsøg. I så fald beklager jeg. Og hvis det i så fald betyder, at jeg har en chance for at vippe din mand af pinden, slår jeg gerne til. Jeg har set jeres nye lejlighed, og selvom jeg holder meget af Guldhuset, skifter jeg gerne single-bopælen ud med lesbisk love i Hipsterhytten 🙂
PS: Den lille flaske champagne, som har stået og tronet på mit skrivebord i al sin affektionsværdi det sidste halve års tid, er blevet stjålet. Det er uhørt, og jeg mistænker alle! Hvad er det for en verden, vi lever i???
Du skal ikke være ked af det, Muda… Mænd sender alligevel aldrig blomster uden at forvente noget til gengæld 🙂 selvom begge ting da kan være meget rare…
Frank vil gerne sende blomster til dig helt uplatonisk, han er nemlig helt vild med folk fanget imellem 11 og 68 år, der klæder sig i neon på en totalt tjekket måde!!!
Tak for opmuntringen! Det får mig i øvrigt til at tænke på, om årsagen til de manglende blomster fra mænd enten er, at jeg er for dårlig til at spille kostbar (er i det hele taget dårlig til spil), eller om det nærmere er fordi, mændene meget gerne vil være fri for at få noget til gengæld. Håber dog ikke, Frank ville forvente noget igen. Selvom det er lovligt ifølge danske regler, ville det være højst upassende. Men han er nu sød, ham Frank – jeg er fan af ham og hans søde, uplatoniske intentioner 🙂
Muda, jeg er sgu kommet til at stjæle en cykel… Ligenu! Fuck, jeg er et dårligt menneske… Tror du min ugerning bliver set med mildere øjne, når nu mit karma-cykel regnskab i forvejen var minus mange cykler. Fuck, jeg kom også til at låne en cykel på vej hjem fra byen i weekenden. Jeg kan slet ikke styre min krop, når cykelabstinenserne tager over!!! Oih…
Uh, jeg kender ikke reglerne inden for cykel-karma. Jeg cykler jo ikke rigtig selv. Men den kan vel nå at blive returneret? Næste gang cykelabstinenserne melder sig, kunne du så ikke prøve at stjæle min cykel i stedet for? Den er godt nok ikke særlig kør-bar efter fire år i stand-by-position, men den kan nok godt fikses lidt op. Og vigtigst af alt ville den slet ikke blive savnet, så du ville sikkert modtage den positive form for cykel-karma, hvis du kunne tage dig lidt kærligt af den. Hvis du giver mig et praj inden, kan jeg lægge nøglerne i kurven. Det gør vel processen lettere … Vi kunne også gøre det til en skattejagt.
Den her cykel er blevet forsømt… Den er rusten, dækkene flækkede, ringekkokken er i stykker, bagagebægeret sidder løst… Men med lidt kærlighed kan den godt blive fin 🙂 måske kan jeg fikse den, og så returnere den, når jeg har råd til en ny… Så er reperationerne lidt en form for tak for lån 🙂 måske?…
Reparer og returner. Det lyder som noget, karma-guderne kan forstå 🙂
Du er tilgivet igen – men SKANDALE med champagnen! Det ligner da heller ikke dig at gå og gemme på alkoholiske drikke. Hvad er det for noget?
Ellers så er du altid velkommen i Hipsterhytten – tror dog ikke helt jeg smider min mand ud endnu. Men du må gerne låne ham…..(eller en af hans venner – måske er han god til at give blomster?:-))
Jeg gemte jo netop på den, fordi den først skulle åbnes, når der var noget helt specielt at fejre (eller når jeg var blevet normal, men det tror jeg alligevel er lidt for høje ambitioner at sætte for mit vedkommende). Har nu lært på den hårde måde, at alkoholiske gaver skal indtages omgående!