Noget om relevante julefrokostemner

Jeg havde inviteret mine freelancere til julefrokost i går. I Grøften. Og på Jernbanecaféen. Selvfølgelig.

Vi kunne have diskuteret mulige arbejdsopgaver i det nye år. Vi endte med at diskutere foldning af toiletpapir.

Jeg bliver sandsynligvis aldrig sådan en rigtig konstruktive arbejdsgiver (føj for et voksenord). Men jeg tror faktisk, det er helt okay at indrømme, at jeg i bund og grund bare er en folder, der gerne vil have det sjovt med sjove mennesker. IMG_3206.JPG

Bittersød erfaringsnote #12

Kære mig selv

Hvis du er inviteret til julefrokost i et andet land med 40 mennesker, du ikke kender, og du vil forsøge at gøre et godt førsthåndsindtryk, så er der forskellige ting, du skal prøve at undgå. For eksempel er det en rigtig dum idé at møde op på Øresund station, når bussen kører fra Ørestad station. Det er nemlig meget, meget pinligt at træde ind i en bus fyldt med fremmede mennesker, som har siddet og ventet alt for længe på dig, fordi du lige skulle bruge en halv evighed på at rejse tværs over en lorteø.

Normale typer ville nok forholdsvis hurtigt komme over den slags. For hey, jeg havde jo bare læst forkert i mailen (alle de sytten gange jeg åbnede den for at tjekke, at jeg havde husket tidspunktet rigtigt, fordi der udtrykkeligt stod, at bussen IKKE ventede). Men jeg rystede hele vejen fra Øresund til Ørestad. Og alt for langt ind i Sverige. Ikke kun fordi det var pinligt (meget, meget pinligt), men nok også fordi det fik mig til at føle, at jeg ikke gjorde det godt nok. Jeg var så oven på, da jeg kom 25 minutter for tidligt til den forkerte station. Og så langt nede, da jeg alt for sent opdagede, at jeg er en uduelig idiot, som ikke en gang kan finde ud af at læse en skide mail. Heller ikke efter sytten forsøg.

Selvom jeg hverken blev mødt med vilde bebrejdelser eller buh-råb, kunne jeg først begynde at give slip på den dårlige samvittighed, da kaninen i går aftes hev mig ud af min nedsmeltningscentrifuge og spurgte, om den der helt-ude-af-proportioner selvbebrejdelse muligvis bunder i noget andet end en metromisforståelse. Og det gør den jo nok.

En del af det handler tydeligvis om, at jeg er så fandens bange for at gøre noget forkert. Noget, som skuffer og får gode mennesker til at tænke dårlige ting om mig. Og så handler det nok også om, at jeg er helt vildt nervøs for, at jeg muligvis render rundt og tror, at alt er på en bestemt måde, og jeg så lige pludselig finder ud af, at det slet ikke er, som jeg tror, det er. At det, der er helt rigtigt for mig, er helt forkert for andre.

Lige nu tror jeg dog, det er mest rigtigt for mig at arkivere metrostunt i skuffen med alle de andre top utjekkede dumheder, som potentielt set kan udvikle sig til fremtidigt underholdende historier. For der er jo heldigvis ikke noget, der er så skidt for nogen, at det ikke er sjovt for andre …

toiletdiskussion

PS: Apropos ting, der ikke er, som jeg tror, de er, fik jeg tidligere i dag et chok, da jeg fandt ud af, at det ikke er alle mennesker, der folder deres toiletpapir. Tværtimod er det åbenbart mig, der er mærkelig og ordentlig og anal, for jeg er omgivet af krøllere. Både guldfisken og musvitten og solsorten (musen vandt jeg heldigvis over på min foldede side, selvom han ikke var meget for at indrømme det). Tænk en gang at det skulle overgå mig at være lige ordentlig nok …

Noget om skandaløse julefrokoster

Det er julefrokostdag, og det bliver IKKE mig, der kommer til at stå for skandalerne i år. Den beslutning tog jeg for lang tid siden (vel egentlig allerede efter sidste julefrokost). Og jeg har tænkt mig at holde fast i den.

Det er bare som om, at det er lidt svært, når det første, jeg blev mødt med på arbejdet i morges, var kommentaren: ‘Hold da op, du er godt nok bar!’ Ikke et skide fedt udgangspunkt for en uskandaløs dag. Men det var bare fordi, at jeg havde fået en nedsmeltning og var kommet til at tage lige lovlig festlig paillethelvedsjakke på hjemmefra, selvom den først skulle påføres, når festlighederne begynder. En nedsmeltning afledt af hæmmet tømmermændhjerne, altså. Fordi jeg arbejder efter en teori, der hedder, at jeg ikke bliver lige så fuld på dage med tømmermænd. Derfor hjalp musen og solsorten mig med at banke en rødvinsbrandert på benene i går, så jeg kan undgå at blive alt for fuld i dag. Og derfor stod jeg så i morges og skiftede tøj i åbent kontorlandskab, fordi tømmermændene også fik mig til at glemme, at det er en smule upassende at strippe foran kollegerne fra morgenstunden. Selv på en julefrokostdag.

Småskandalerne begyndte altså allerede at rulle seks timer før første øl. Jeg forsøger dog at trøste mig med, at de ikke kan rulle videre blandt mine egne kolleger, fordi jeg er godt i gang med at rulle til et andet land. Til julefrokost med en masse mennesker, jeg ikke kender. For alle ved jo, at det er så meget mindre pinligt at opføre sig skandaløst i selskab med fremmede, som dermed for evigt vil have et skandaløst førstehåndsindtryk af mig.

Gad vide, om man kan tage de moralske tømmermænd på forhånd? Bare for at få det overstået …

i_used_to_drink

Bittersød erfaringsnote #11

Kære mig selv

Snaps er altid en dårlig idé. ALTID EN DÅRLIG IDE!!!

Efter at have hilst på bunden af min brusekabine for første gang i meget lang tid forsøger jeg nu at rekonstruere julefrokost version 2013.1. Umiddelbart tænker jeg, det er lettere at finde et mål i en søsnak. Der er dog få hukommelseslyspunkter. Derfor ved jeg desværre, at jeg:

– forsøgte at imponere kollegerne ved at bevise, at jeg kan have 18 gigantskumfiduser i munden på én gang (det er ikke for at blære mig, men det var altså seks styks mere end den regerende, mandlige mester. Og ja, hånden røg også i munden bagefter. Det skal skam ikke hedde sig …)

– kastede op på den nye chefs toilet og desværre glemte at kigge mig i spejlet bagefter (stakkels selskab)

– købte én af hver på McD og fik så dårlig, økonomisk samvittighed at jeg på en eller anden utrolig måde droppede taxatanken og fik transporteret mig selv hjem med en metro (stakkels medpassagere)

– vågnede i vild panik klokken 4.04, fordi jeg troede, jeg havde fået amputeret min ene fod (stakkels mig)

Mit hoved vejer 47 kilo, min mund føles som Turkey Jerky, og jeg ville give min uamputerede fod for en kold klud og et kys på kinden lige nu.

Jeg drikker aldrig igen!

skumfiduser