Noget om listelivserfaring

Okay, måske har jeg det virkelig ikke i mig, det der hævn. Jeg ved heller ikke, hvor jeg skulle finde plads til det i et hoved, der er fyldt med så mange andre unødvendige nødvendigheder. Et kort øjeblik troede jeg ellers, det ville være et stykke med kage at finde på et eller andet dejligt ondskabsfuldt, men selvom jeg har modtaget flere opfindsomme hævnforslag (det bedste fra flamingoen*), må jeg nok indse, at hævn havner på min liste over ting, jeg forsøger at undgå, fordi erfaringen har lært mig, at jeg dermed gør mit liv en del mere rart og ukompliceret.

Indtil videre ser den liste nogenlunde sådan her ud:

Ting-jeg-forsøger-at-undgå

– Hævn (fordi det aldrig føles godt hverken i tanke eller i handling)

– Unødvendig jalousi (fordi det aldrig fører noget godt med sig. Heldigvis har jeg lært, at det ene ikke nødvendigvis har noget med det andet at gøre, hvilket gør afjalousineringsprocessen en del lettere**)

– Unødvendig dårlig samvittighed (fordi det netop er unødvendigt. Til gengæld er det meget sværere for mig at undgå end unødvendig jalousi eller vrede eller hævntørst, fordi den dårlige samvittighed helt naturligt kommer lettere til mig)

– Knibskhed (fordi knibsk er kedeligt, selvom kedeligheden er fanget i et fantastisk ord)

– Folk, der råber for at virke magtfulde (fordi de er farlige og sølle på samme tid og giver mig den helt forkerte klump i maven***)

– Førersædet i en bil (fordi jeg aldrig kan slippe tanken om alt det frygtelige, jeg potentielt set kunne være skyld i. Og det er ikke mavepinen værd)

– Shots i ølkrus (fordi djæ bar gøør ma virli virli dåm a hør pååå****)

– Excelark (fordi de er meningsløse og minder mig om, at jeg nok aldrig får helt styr på lortet)

*

haevn haevn1 haevn2 haevn3 haevn4

** For et stykke tid siden luftede kaninen en teori om, at der er to former for unødvendig jalousi – den fysiske og den mentale. Hun mener, at fyre generelt bliver jaloux på grund af frygten for fysiske forbindelser, mens piger lettere bliver jaloux over mentale forbindelser. Jeg ved ikke, om hun har ret, men det lød klogt, og jeg synes, det føles bedst at forsøge at undgå begge dele.

*** Ja, panter, det gælder specielt knibsk buschaufførtype.

**** Skønt flashback til firmafest med paryk og benstrejke og uautoriseret og ubevidst medicinsk indgreb på egen krop og afsked med den sidste stump værdighed. Hvorfor skal den slags altid ske foran hele verden og samtlige chefer? Godt, jeg aldrig drikker igen!

Hvem der dog bare havde en Ponduskonto

Det er 11 år siden, jeg flyttede til København. Det vil sige, at det har taget mig 11 år at blive modig nok til at skifte bankafdeling fra verdens mindste by i provinsen til verdens største by i Danmark.

Jeg har haft en slange om halsen og en slange i halsen. Bekravlet tårnhøje tårne og befløjet skib i himlen. Jeg har endda fundet mod til at overgive mig fuldstændig helt og aldeles. Trodset frygten for pludseligt opstået skræmmende sårbarhed og indset, at alt er meget mere skide godt, når man tør prøve at lade det være skide godt.

Men jeg tør ikke gå ind i en meget lidt livsfarlig hovedstadsbank og bede om en ny rådgiver, som befinder sig mindre end 200 km fra mit hus af guld. For tænk nu, hvis de henretter mig – dømt for ulovligt dårlig omgang med egen bankbog og skandaløst ringe forståelse for Excel-ark. Det kan jo ske. Måske.

Jeg er dog nået frem til den konklusion, at kun en tåbe frygter en bankmus. Så nu skal det være slut! I næste uge indtager jeg skræmmende farlig københavnerfilial og tager det som en form for voksen. Jeg har allieret mig med hamsteren, som lider af samme bankmusfobi. Og vi har besluttet os for at overleve. Den yderst seriøse taktik er at lægge ud med at bede om en bankrådgiver, som ikke kan finde ud af at råbe. Og en, der ikke taler ned. Det ser jo også så fjollet ud, hvis en bankmus forsøger at tale ned til en elefant.

Fortsættelse følger …

20130614-163933.jpg