Noget om listelivserfaring

Okay, måske har jeg det virkelig ikke i mig, det der hævn. Jeg ved heller ikke, hvor jeg skulle finde plads til det i et hoved, der er fyldt med så mange andre unødvendige nødvendigheder. Et kort øjeblik troede jeg ellers, det ville være et stykke med kage at finde på et eller andet dejligt ondskabsfuldt, men selvom jeg har modtaget flere opfindsomme hævnforslag (det bedste fra flamingoen*), må jeg nok indse, at hævn havner på min liste over ting, jeg forsøger at undgå, fordi erfaringen har lært mig, at jeg dermed gør mit liv en del mere rart og ukompliceret.

Indtil videre ser den liste nogenlunde sådan her ud:

Ting-jeg-forsøger-at-undgå

– Hævn (fordi det aldrig føles godt hverken i tanke eller i handling)

– Unødvendig jalousi (fordi det aldrig fører noget godt med sig. Heldigvis har jeg lært, at det ene ikke nødvendigvis har noget med det andet at gøre, hvilket gør afjalousineringsprocessen en del lettere**)

– Unødvendig dårlig samvittighed (fordi det netop er unødvendigt. Til gengæld er det meget sværere for mig at undgå end unødvendig jalousi eller vrede eller hævntørst, fordi den dårlige samvittighed helt naturligt kommer lettere til mig)

– Knibskhed (fordi knibsk er kedeligt, selvom kedeligheden er fanget i et fantastisk ord)

– Folk, der råber for at virke magtfulde (fordi de er farlige og sølle på samme tid og giver mig den helt forkerte klump i maven***)

– Førersædet i en bil (fordi jeg aldrig kan slippe tanken om alt det frygtelige, jeg potentielt set kunne være skyld i. Og det er ikke mavepinen værd)

– Shots i ølkrus (fordi djæ bar gøør ma virli virli dåm a hør pååå****)

– Excelark (fordi de er meningsløse og minder mig om, at jeg nok aldrig får helt styr på lortet)

*

haevn haevn1 haevn2 haevn3 haevn4

** For et stykke tid siden luftede kaninen en teori om, at der er to former for unødvendig jalousi – den fysiske og den mentale. Hun mener, at fyre generelt bliver jaloux på grund af frygten for fysiske forbindelser, mens piger lettere bliver jaloux over mentale forbindelser. Jeg ved ikke, om hun har ret, men det lød klogt, og jeg synes, det føles bedst at forsøge at undgå begge dele.

*** Ja, panter, det gælder specielt knibsk buschaufførtype.

**** Skønt flashback til firmafest med paryk og benstrejke og uautoriseret og ubevidst medicinsk indgreb på egen krop og afsked med den sidste stump værdighed. Hvorfor skal den slags altid ske foran hele verden og samtlige chefer? Godt, jeg aldrig drikker igen!

De små ting

Jeg blev engang spurgt om, hvad jeg ledte efter hos en fyr. Det kunne jeg ikke finde ud af at svare på. Dels fordi jeg helst ikke ville spænde ben for mig selv ved at have en eller anden røvsyg skabelonforestilling om fyrens frisure eller musiksmag eller sko (ingen afsløringer om sejlerskosfetish her). Men mest fordi, jeg ikke vidste det. Det eneste, jeg kunne sige, var, at jeg gerne ville møde en, som kunne få mig til at grine helt ned i maven (og det føles lige så skide godt, som jeg havde håbet på).

Jeg har stadig ingen liste. Men jeg er blevet klogere. Det er let at opremse alle de egenskaber, som grundlæggende er et plus. For hvem vil ikke gerne møde en, som er sød og betænksom og god mod (tøj)dyr? Jeg har dog lært, at de små ting gør den store forskel. Specielt hvis der er mange af dem. Listen over de små ting kan ikke laves på forhånd, for det er overraskelsen over deres pludselige tilstedeværelse, som gør forskellen.

Nu ved jeg, at de små ting for mig blandt andet er at:

– holde liv i vigtige ord og vendinger som stratenrøver og top daler

– have den bedste frysepizza i skuffen

– navngive sofaer

– sætte pris på asier og rytmebokse

– huske at besprøjte en Bodil

– vide, at man klapper på to og fire

– grynte i søvne og indrømme halvpsykopatiske drømme

– ryge en god lakridspibe

– knipse Bififormfoto og sende beskeder, som gør morgener meget bedre at vågne op til

– kæmpe mod shoppesyge tøsepiger i stormagasin på første udsalgsdag

Jeg er heldigvis ramt af så mange helt rigtige små ting, at jeg ud over den generelle laaaaange liste også kan lave en dagsliste. På dagens liste over små ting står blandt andet, at jeg er ovenud lykkelig for at kende en langhalset type, som forudser panik over glemt slikpose præ biftur og sørger for at afværge potentiel sliksorgskatastrofe i salen ved at stikke glemt pose i egen taske. Hvem sagde hverdagshelt?

slikland

Liste over livsvigtige ligegyldigheder …

… som jeg undrer mig over i løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag:

– Hvorfor er Blå mandag egentlig blå? Burde den ikke nærmere være Lambruscofarvet?

– Hvordan kan 1 mm regnvand blive til 1 cm sne?

– Hvorfor er hæmoridecreme som udgangspunkt klamt? Det er vel ikke lavet af hæmorider? (Og nej, spørgsmålet opstod ikke, fordi jeg selv har brug for det, men fordi kendistype åbenbart bruger det under øjnene …)

– Hvordan kan et 21 år gammelt angstanfald stadig udløse kuldegysninger, når sirenerne bliver testet 1. maj? (Nu ved jeg jo godt, at nazinosserne ikke ligger på lur …)

– Hvorfor lyder ‘SKAT’ så frygteligt ukærligt, hvis navnet står øverst på et 6-cifret girokort?

– Hvornår mon kollegerne gennemskuer, at jeg primært foreslog at oprette ‘Månedens medarbejder’-titel, fordi jeg forudså en ihærdig indsats på kagebagningsområdet?

– Hvornår mon jeg gennemskuer, at marshmellowpeanutbuttercupcakes ikke nødvendigvis er sunde, fordi de indeholder nødder?

– Hvordan kan ‘bære nag’ nogensinde blive til ‘bære den af’? Er det ligesom at love gule og grønne skove, at sælge sin sjæl for ussel mammut eller det der med lut og lagkage?

– Hvordan har jeg formået at leve 28 år uden at stifte bekendtskab med ordet ‘Komfitterknas’? (Øj, der skal kompenseres nu. Med ordbruget, altså …)