Spejl et æg, og ønsk en gris

Den tøjte til Rusland har taget min ungdom. Efter overlevelsesturen er min krop åbenbart blevet så gammel og brugt (nej, ikke på den måde), at jeg ikke engang kan klare en sølle gennemgang af de bedste humlebobler på Trykbar uden at modtage yderst urimelig korporlig straf. Derfor har jeg indledt en passioneret lørdagsaffære med min seng (og Bodil den anden). Indtil videre er den kun blevet afbrudt af en stærkt tiltrængt pølsebrunch med musvitten. På vej derhen kom jeg forbi en af mine absolutte yndlingsattraktioner i København.

Rundetårn, havfruetype og Amalienborg gå hjem (nej, tømmermændsfingre, ikke Analienborg!). I kan på ingen måder hamle op med Chicky Grills sensationelle vinduesparti. Intet museum har nogensinde fascineret mig så meget som dette mekka udi skøn undren. For eksempel kan man her stifte bekendtskab med det fantastiske fænomen ‘Flæskestegssandwish’. Og ja, på en dag som denne, hvor fedt- og saltbalancen er i bund, er flæskesteg helt rigtigt et sandt ønske.

Jeg er passioneret fan af brune fortidslevn i alle afskygninger, og Chicky Grill er at finde allerøverst på min hitliste sammen med Kanalbodegaen og Eiffel og Palæ og alle de andre storfavoritter. På Chicky kan man nemlig spise gourmetmiddag og drikke sig en halv kæp i højre øre for det samme, som man giver for to centiliter rom og en myntedusk rundt om hjørnet på Karrierebar. Til gengæld afslører vinduesudstillingen, at man så også selv skal spejle sit æg til den pris …

spejl_aegPS: Hvis du lige som jeg er ordsnob af guds nåde, findes der endnu flere kongeeksempler på malplacerede mellemrum her.

Hurra for den glade alders-skizofreni

Jeg skal til 40 års fødselsdag hos lille-bjørn. Jeg har en ven, der bliver 40! Jeg kan huske, da min mor blev 40. Dengang var hun meget voksen og mor-agtig. Det er lille-bjørn heldigvis ikke (hverken det første eller det sidste). Han har dog givet så meget slip på sin barnlige side, at han ofte føler trang til at mobbe mig med, at jeg hvert år til jul får tilbagevendende optur over soundtrack’et til ‘Jesus og Josefine’ (det ER altså godt).

Jeg har en veninde, som er så ung, at hun ikke kan huske, at der engang blev sendt ‘Dollars’ i tv. Til gengæld får hun helt naturligt flettet talemåder som at ‘faldbyde sig’ eller ‘svinge træbenet’ ind i sine sætninger. En anden af mine veninder var biografduelig, dengang ‘Harold & Maude’  havde premiere (gid, det var mig). Til gengæld er hun ikke for gammel til at græde over Toy Story 3 (helt ærligt – hvis man er blevet så voksen, at man kan se slutningen med helt tørre øjne, så er der altså ikke meget håb).

Jeg har tidligere nævnt den-11-årige-pige-inden-i-mig. Det er hende, der bygger huse af Guld i en verden af Lego. Det er også hende, som har titelmelodien til ‘Nana’ som den mest afspillede sang i iTunes (jeg havde samme frisure som Nana og stillede muligvis også mange af de samme upassende spørgsmål, dengang min krop var barn (det med spørgsmålene stoppede vist aldrig)). Ved siden af hende den-11-årige-pige-inden-i-mig sidder en 63-årig mand og råber om ro, så han kan koncentrere sig om sin farvefri film med gamle skuespillere, som engang spillede på gamle teatre. Når filmen er færdig, smutter han på Kanalbodegaen eller Bobi Bar og håber på et stykke med John Mogensen.

Ind imellem de to findes der selvfølgelig også en masse andre typer i en masse andre slags aldre. Jeg er ret glad for dem alle sammen. Og et eller andet sted inden i mig findes der også en pige på 27. Hun er ikke så god til at følge reglerne for ordentlig opførsel, men det synes jeg faktisk er helt okay. I min verden er det nemlig lige præcis den alder, hvor det er meget passende at være gammel nok til at vide, hvad man ikke skal gøre, men ung nok til at gøre det alligevel.