Er for dopet til at finde på (u)passende rubrik …

Hvis jeg alligevel bliver forvekslet med en mand blandt en anseelig del af den danske minibefolkning, vil jeg faktisk også mene, at jeg har ret til at forsøge at leve op til den velkendte fordom omkring mandepiveri. Specielt nu, hvor jeg er blevet velsignet med influenzalignende symptomer her i den røde sofa, hvor jeg med matchende næse forsøger at ramme lige nøjagtigt dén cocktail af danske, tyske og amerikanske drugs, som kan holde mig oprejst fra i morgen tidlig.

Muligvis mister jeg dog en smule af mine maskuline rettigheder, når jeg lige om lidt giver efter for tøsetrangen og sætter en skive med ‘Pretty Woman’ på afspilleren, så jeg helt trygt kan ligge og have ondt af mig selv, mens jeg guffer videre på den apotekermadpakke, min mor stak mig i hånden, inden jeg tog fra Jylland i morges.

Men okay, hvis jeg alligevel skal sætte mig mellem to kønsstole, kan jeg vel lige så godt vænne mig til titlen som tøsedreng …

20130908-201129.jpg

Klik part II

Det var Super Bowl-aften i går. Så storebjørn smed guldfisken ud hjemmefra, fordi han skulle se bold med drengene. Derfor flyttede hun sin pyjamas hjem til mig i huset af guld, og mens fyrene sandsynligvis sad og hujede og kværnede chips og tyllede håndbajere, sad guldfisken og kaninen og jeg og spiste sushi og drak hvidvin og snakkede om fyre. I flertal. Og i flere timer. Christ!

Piger snakker om fyre, mens fyre snakker om bolde. Betyder det så, at fyre generelt er mere interessante end piger, mens bolde er mere interessante end både fyre og piger? For bolde snakker vel ikke om nogen? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at piger kan bruge usandsynligt lang tid på at diskutere hypotetiske scenarier uden at blive klogere på noget som helst. (Dog nåede vi på et tidspunkt frem til en form for teori om, at piger generelt snakker mere om sex (eller manglen på samme), end fyre gør, men at fyre generelt overdriver mere om sex (men nok ikke om manglen på samme)).

Midt i søndagens ‘så-sagde-han-og-så-sagde-jeg’-hurlumhej fortalte kaninen noget ret interessant. En af hendes veninder har en datter, som forleden kom hjem fra børnehave og fortalte, at hun var blevet kærester med Emil. Hendes mor sagde nådada og tillykke og spurgte, hvad Emil så sagde til det?

‘Han siger ikke noget. Han ved det nemlig ikke endnu’.

Jeg elsker børn – specielt fordi de kan få lov til at skabe deres egen virkelighed, uden at de bliver stemplet som sindssyge. Som 5-årig er det jo okay at holde fast i den naive tro på, at verden er indrettet sådan, at det, man synes passer sammen, også får lov til at sige klik. Gad vide, om der er en aldergrænse for, hvornår man kan få lov til at melde sig ind i den børnehave?

boernehavekaerlighed

PS: Billedet er ikke taget ved det unge kærestepars børnehave, men ved indgangen til en tilsvarende institution, jeg gik forbi i morges på vej ned til stranden.

PPS: Emil, jeg håber virkelig, du bliver glad, når du hører nyheden om din ændrede civilstatus. Lov mig i det mindste, at du giver det en chance. Afstikkere er tøsedrenge, der snyder sig selv for at afprøve mulig mening!