En af de der dage …

… hvor man går i Netto for at købe noget helt specifikt, som viser sig at være udsolgt, og derfor i stedet kommer hjem med det her.


PS: Ja, kassedamtype, jeg har tømmermænd. Tak fordi du spurgte så højt, at både spelttype et foran mig og spelttype to bagved kunne høre det. Men jeg har faktisk ikke tid til at snakke, for jeg skal skynde mig over til bageren efter romkugler og fastelavnsboller og hvidt brød med ægte hvede i. At du ved det.

Noget om at stjæle

For nogle uger siden fandt jeg en hundredekroneseddel i en indkøbskurv i Netto. Jeg kom ind i butikken og nåede at snuppe kurven med sedlen i, inden jeg havde overvejet konsekvenserne. For nu stod jeg jo pludselig i et frygteligt dilemma. Skulle jeg beholde sedlen eller aflevere den til en medarbejder i butikken? Spørgsmålet bankede rundt i hovedet på mig, mens mit hjerte bankede endnu højere af frygt for, om jeg mon blev overvåget. Om jeg var blevet fanget i en eller anden tv-test, der handlede om ærlighed vs. grådighed.

I ren panik begyndte jeg at fylde alverdens varer i kurven, så jeg hurtigt som en Ninja kunne dække sedlen – også den slags varer, som jeg egentlig slet ikke havde planer om at købe. Men når jeg nu hurtigst muligt skulle skjule bevismaterialet, var midlet til målet ikke afgørende. Og i øvrigt kan man jo altid bruge to pakker impulsbacon.

Da jeg kom op til kassen, tog jeg en rask beslutning. Jeg læssede varerne op på båndet og stak diskret sedlen i pungen. For en sikkerheds skyld lavede jeg et lille overraskelsesansigtsudtryk, da den kom til syne i bunden af kurven. I tilfælde af, at jeg virkelig blev video-overvåget, altså. Så kunne jeg jo altid argumentere for, at jeg først så sedlen ved kassen og derfor var af den overbevisning, at det var min egen seddel, som var havnet i kurven sådan lidt hovsa-agtigt.

Beslutningen om at beholde skatten blev truffet efter en grundig afvejning, som endte med den konlusion, at hvis jeg selv havde glemt hundrede kroner i Netto, ville jeg hellere have, en tilfældig kunde skulle have glæde af dem, end at Netto skulle. Jeg undlod dog at betale med den. Det syntes jeg ville være for groft.

Alligevel havde jeg dårlig samvittighed bagefter. I flere dage. Fordi jeg følte mig som en tyv. Først alt for sent indså jeg, at den helt rette løsning nok havde været at give sedlen til en hjemløs. Så var alle forhåbentlig glade. Men på det tidspunkt havde jeg desværre allerede brugt pengene på øl. Jeg konfererede med musen, som mente, at den femmer, jeg havde tilbage i min lomme, også ville gøre en hjemløs godt. Så jeg besluttede mig for, at jeg nu altid skal sørge for at have mønter i min lomme, jeg kan give. En slags afladsskilling, vel egentlig. Problemet er bare, at jeg lige siden slet ikke har mødt én eneste hjemløs, som har bedt om en mønt. Og jeg har ellers sørget for at lufte min klirrende dårlige samvittighed på diverse torve og stationer.

Åh, jeg arme stakkel. Det er ikke let at forsøge at være en god og ordentlig type nutildags!

tyveri

En af de der uger …

Guldfisken udtrykte bekymring i går, fordi hun ikke har læst et eneste blogindlæg fra mig i løbet af den uge, hun har været på ferie. Derfor var hun begyndt at tvivle på, om jeg mon stadig var stående. I tilfælde af at andre skulle sidde med samme bekymring, vil jeg lige melde, at jeg fortsat trækker vejret (næsten lige så tit, som kloge typer anbefaler). Jeg er bare på sådan et stadie, hvor jeg bytter om på alting. Hvor jeg ikke kan kende forskel på min pung og en tom plastikpose (sidstnævnte er så skide svær at betale med i Netto. Men meget praktisk til at transportere alle de vare, jeg ikke har mulighed for at købe). Og hvor alt for meget af det, jeg rører ved, falder fra hinanden.

Derfor forsøger jeg at befamle så lidt som overhovedet muligt – tastatur inklusiv. Det er ikke nogen let opgave for en begramsningsglad type, skulle jeg hilse og sige. Så jeg håber, at jeg kan ændre tingenes tilstand hurtigst muligt. Vender tilbage, så snart jeg har fået lort på styret. Og styr på lortet …

20130902-211426.jpg

En tur på kødmarkedet

Jeg har lige været i Netto for at købe en bøf. EN bøf. Det mindede mig om en vits, jeg har hørt for mange år siden, som handlede om en ung pige, der var i Netto for at handle. Hun købte én bøf, én sodavand, én vaffelis osv. Ved kassen sad en ung, lækker fyr, og da han kørte varerne igennem, kiggede han kækt op på pigen og spurgte:

’Nå, hvad så. Er du single, eller hvad?’

Pigen rødmede og smilede og svarede:

’Ja, det er jeg. Hvorfor da?’

’Fordi du er grim!’

Pudsigt nok er det den eneste deciderede vits, jeg stadig kan huske. Den var lidt sjovere for 10 år siden, end den er nu …

hurraPS: Det gode ved at være single er selvfølgelig, at der er mere sovs til mig.

((((PPS: Tak))))