Tømmermændene taler det utydelige sprog

Kineserne hævder, at det er dragens år* i år, men jeg ved heldigvis, at det er bjørnens år (+ 1 milliard kineser kan også tage fejl). Sidste weekend fejrede lille-bjørn 40 års fødselsdag. Lige om lidt er det store-bjørns tur til at fejre 30 års fødselsdag. Og i aften er det Bubbi-bjørn, der markerer et rundt hjørne på lyv-og-tyve-måden. Det var ham, der engang fik mig til at sige sætningen ”Jeg synes, det er sjovest at drikke om fredagen, for lørdag har man altid tømmermænd”. Den har jeg hørt ret meget for siden. Og den gælder desværre også i dag, så jeg må endnu engang dukke op til en fest, hvor jeg ved, at mine hænder kommer til at ryste allerede ved velkomstdrinken.

Jeg blev fanget et sted i Vesterbros bar-mekka i går. Jeg husker ikke meget, men jeg vågnede op i min egen seng ved siden af en pige, som er iført mit tøj (altså ikke det, jeg selv havde på, men noget andet tøj). Det er betryggende. Så ved jeg, at jeg ikke har gjort noget uopretteligt dumt (forhåbentlig). Solsorten ligger der muligvis, fordi hun har følt trang  til at følge mig hjem, og det gør mig tryg at vide, at jeg kender fugle som hende. Det gør mig også tryg, at der i det hele taget ligger en i min seng. Det er lig med det modsatte af ensom, selvom ensomhed desværre ikke altid er betinget af, hvorvidt man er sammen med nogen.

Jeg husker, at det var sjovt i går, og jeg husker solsorten, musvitten og guldfisken, men derudover er det hele lidt sløret. Heldigvis husker jeg også barer, værtshuse og ikke mindst bodegaer. Jeg er glad for det hele, men mest for det sidste. Der var engang en, der udskiftede mit fornavn med ’bodega’ og satte det sammen med mit efternavn. Det er der nok en god grund til. Desværre er det ikke så feminint, det der med at være bodega-entusiast. Jeg har svært ved at skabe balance mellem den feminine og maskuline side i mig, for jeg ved godt, at det biologisk set burde være den første, der blev prioriteret. Men altså – jeg er bare virkelig glad for bodegaer og håndbajere, og jeg kan også godt slå voldsomt høje bøvser, hvis jeg ikke prøver på at lade være. Det er ikke feminint, og jeg forsøger at kompensere på andre fronter. For eksempel er jeg ret tit iført kjole. Men det kan også hurtigt blive for feminint og få folk til at længes efter bukser og sneaks. Derfor prøver jeg at kompensere ved at tage mine Lederhosen** på. Men det kan også hurtigt blive for mærkeligt. I mit desperate forsøg på at finde balancen mellem feminint og maskulint – mærkeligt og normalt – ryger jeg ofte ud i en ubalanceret ubalance, og jeg ved ikke, om der findes nogen, som kan sætte pris på en barnligt voksen pige, som er i ret god kontakt med sin indre gamle mand … heldigvis er håbet ikke aflivet endnu!

* Research til det med dragens år ledte mig ind på en side, som forklarer noget om rottens år. Det år, jeg er født i. Nu tror jeg ikke voldsomt meget på kinesere og specielt ikke på deres horoskoper. Men altså. Det var ret rammende. Specielt ’kan af og til være ret trættende for de personer, de færdes iblandt’-delen.

** Man skal muligvis have boet i München for at kunne sætte ordentligt pris på et par Lederhosen. Og på Oktoberfest. Men det ER altså sjovt, hvis man er typen, der kan lægge fordommene fra sig. Livet er i det hele taget sjovere, hvis man formår at parkere fordommene og sætte pris på et par gode Lederhosen (de er dyre, skulle jeg hilse at sige, så det er ret smart at sætte pris på dem, når de først er købt).

4 thoughts on “Tømmermændene taler det utydelige sprog

  1. Du må ikke føle dig alene. Jeg er fx et bodega-barn. Mine forældre var arbejdsnarkomaner, så hver anden weekend, blev jeg passet af mine bedsteforældre sammen med min bror på deres værtshus. Det ville sikkert have været tvangsfjernelsesgrund i dag, men det var nu meget hyggeligt, selvom jeg var psykopat bange for de fulde mennesker og sad for det meste ude bag ved i køkkenet. Men tilgengæld fik jeg lov at få alle de gajol-pakker og sodavand jeg ville. Og hjalp min bedstemor med at vende frikadeller på den store pande og pillede æg. Det var ligesom mit ansvar:) og det var ret sejt. Jeg styrede baglokalerne, min storebror baren… Meget traditionel kønsfordeling egentlig, måske derfor jeg er så gammel(dags) hi hi… God fest i aften du!

  2. Pingback: Anden-dags-tømmermændene taler det utydelige sprog | Skudamuda

  3. Du er Bodega-Barn. Sejt! Det er jeg ikke. Jeg er bare Bodega-Berg. Jeg kan specielt godt lide, at du fik Gajoler, men det er nok fordi, at jeg specielt godt kan lide Gajoler. Eksisterer bodegaen stadig?

    • Det er altså utroligt, hvordan du kan klare to dage i træk. Det er jeg ALT for gammel til…
      Og endnu mere utroligt, at du allerede er oppe, men du er måske slet ikke gået i seng?!
      Jeg elsker også gajoler, men savner den gamle pakning, den var ligesom lidt hyggeligere… Tror måske bodegaen er lavet om til et diskotek, men er ikke sikker… Har ikke været der siden barndommen. Tænker at der ikke er grund til at spolere mit barndoms glansbillede.
      Fuck, så står man lige på christianshavns torv. Er allerede 20 min for sent. Er seriøst bange for at misse bussen for Real, det ville altså være ironisk, hvis det skete!!!
      Rustur, vent på mig… Jeg er ikke så ung og hurtig længere…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s