Jeg har været på skattejagt. Det var fedt. En skæv eksistens, jeg aldrig har mødt, havde placeret en ægte skat et sted i København. Og den-11-årige-pige-inden-i-mig var fuldstændig fokuseret på at finde den først. Der var bare lige det der med, at hendes 27-årige alter ego skulle på arbejde hele dagen. Og havde uaflyselige aftaler efterfølgende. Så da hun endelig fik mulighed for at erobre skatten, var klokken blevet mange, og Garfield havde forladt hullet.
Først blev hun skuffet. Så benægtede hun det faktum, at skatten allerede var taget af en anden, og ledte manisk videre. Indtil hun blev glad. For hvis hun ikke kunne finde skatten, måtte det jo betyde, at en anden var blevet glad for at finde den først. Og selvom jagten ikke altid er bedre en byttet, så var det faktisk lidt tilfældet her. Det havde været sjovt. Den 11-årige og jeg selv vil meget gerne leve i en verden, hvor der findes barnlige voksne, som skaber skatte og mulighed for jagt. Det er levende.
Der er til gengæld en anden verden, jeg er meget træt af. Det er den med de voksne voksne, som pisser på den barnlige uskyld og optimisme (og sandsynligvis også fjerner huse af Guld i en verden af Lego). Jeg går næsten hver morgen forbi en grå bunker-agtig ting ved stranden. Den er ikke nogen øjesten, men alligevel har jeg været helt vild med at gå forbi lige netop den. For en eller anden betænksom person har været så hjertelig at efterlade et lille tegn på, at kærligheden findes. Det gør mig glad.
Men da jeg gik forbi i går, var hjertet væk. Jeg ville ønske, jeg kunne tro på, at det var fordi, nogen havde fundet det og taget det med sig ligesom skatten i træet. At der var en lille smule mere mening og glæde og graffiti-kærlighed i en andens liv. Men jeg har en meget grum idé om, at det ikke er det, der er sket. Jeg tror, at nogen har malet det over. Nogen har tænkt, at en gennemført grå bunker er bedre end den hjertelige uorden. Hvad er det for en verden, vi lever i? Voksne er dumme! Jeg opfordrer til revolution mod rene linjer og ordnede forhold – omgående! Hvem er med mig?
Skudamuda 
Hmmm… ledte du efter skatten i det andet træ? måske var det bare Garfield, som blev fundet. Jeg må hellere tjekke det ud i morgen. Men du fortjener en trøste præmie, skal Frank overlevere?
Jeg tror, jeg nåede at gramse på alle træerne i en radius af 20 meter. Måske er jeg skatte-blind. Hvis skatten har ligget i normal-mands-højde, er der også en overhængende risiko for, at mine øjne ikke kunne nå så højt op Havde dog et vidne med, som også kunne bekræfte den skattefri fornemmelse. Og ja tak, jeg stiller gerne an til trøstepræmie-modtagelse 🙂
Sejt, måske burde ceremonien foregå netop under træet, det vil ligesom være lidt symbolsk. Frank og jeg har tid sidst i næste uge, hvis jeg overlever rus-helvedet, that is.
Rus-helvedet. Åh gud. HUSK forsyninger. Der er aldrig mad nok! Og hvis du vælger at snack’e lidt peanuts, inden du skal sove (salt og fedt er godt oven på øl-der-er-utallige), så er det en god idé at huske at sluge nødderne, inden du falder i søvn. Ellers er der risiko for at vågne op med en tandrække smurt ind i lun peanut-butter. På den anden side er det en effektiv bræk-katalysator, og det kan være meget godt at rense ud fra morgenstunden …
Træ-ceremoni lyder perfekt. Skal på landet i slutningen af næste uge, men er hjemme søndag-sidst-på-dagen-agtigt ,,,
Puuuh ha. Nu er jeg næsten endnu mere nervøs. Jeg er i tvivl om jeg egner mig til det der ungdoms halløj, jeg er heller ikke så vild med Peanutbutter(heller ikke den økologiske, nej)
Øl kan jeg overskue, men drikker ungdommen stadig øl i dag?! Er det ikke kun sådan nogle Cult, Brezer og Sommersby, der er accepterede?
Søndag-sidst-på-dagen-agtig, vil der være trøste ceremoni under det udhulede kodyle træ i fælleden.