Jeg var i Berlin med den langhalsede i weekenden. Det er næsten tre år siden, jeg var der sidst sammen med musen. På en måde føles det som om, det er 30 år siden.
I den periode stolede jeg ikke helt på, at mine fødder kunne holde mig oprejst. Og jeg var flere gange om dagen så træt af at være inde i mit eget hoved, at jeg overvejede at få installeret en mental muteknap (man kan jo så meget nutildags).
Jeg var forvirret og fortvivlet og mest af alt træt af, at jeg ikke kunne finde en mening med noget af det, der skete omkring mig.
To uger senere blev jeg inviteret på verdens koldeste strandpicnic af verdens varmeste giraf. Og jeg fandt ud af, at det rent faktisk er mørkest inden daggry.
Jeg har flere gange oplevet, at verden kan falde sammen på fem sekunder. Men det var først der, jeg lærte, at det modsatte også kan ske.
Nogle gange kommer meningen heldigvis meget hurtigere, end man tør håbe på … 
Skudamuda 