Jeg er bange for, at jeg er blevet smittet med en form for kronisk mani, der tvinger mig til at læse samtlige skilte og navne op, når jeg er i udlandet. Tyskland og Sverige er specielt slemme, fordi landendes sprog er ekstra sjove at læse op på – og fordi vores to naboer helt klart løber med sejren i en konkurrence, hvor det gælder om at få hverdagsting til at lyde så sjofle som overhovedet muligt. Der er masser af eksempler at vælge mellem. Alene i flødebolleverdenen er der materiale nok til et par timers underholdning (i øvrigt også en kategori, hvor den danske betegnelse er godt med på sjofelhedsskalaen …)
Jeg tænker, det må være en lille smule irriterende at have sådan en halvlummer tourettestype på slæb, som konstant går og lirer ord af på sprog, hun egentlig ikke mestrer særlig godt. Men så er det heldigt, at jeg er sammen med en stadigt mere og mere rummelig langhalset type, som rent faktisk forsøger at overgå mig i stedet for at bede mig om at flette snablen.
Den slags heldighed er bare en af årsagerne til, at jeg ikke er fan af tanken om at skulle hjem i dag. Jeg kommer til at savne det hele – selv gråvejret, som jeg selvfølgelig også er ramt af her (to ugers Ruslandsregnvejr var åbenbart ikke nok). Så turen er en våd fornøjelse (sms). Men en skide god en af slagsen.
Skudamuda 
Hahahahaha! Dem havde jeg helt glemt!
Tyskerne formår at holde fast i alle de fantastiske koncepter. I øvrigt lavede vi også en salamitest og kan konstatere, at Bifi stadig er kongen:)
Bifi?!? Knabberle über alles:)
Die sind super, die sind Dickmanns, die sind super Dickmanns…jeg kan så tilgengæld ikke glemme de tyske reklamer jeg har hørt som barn
Jeg har set alt for få tyske reklamefilm. Skandale! Hurra for youtube 🙂 http://www.youtube.com/watch?v=In3SShtQxNY
Nu savner jeg virkelig Dickmanns – min barndoms yndlingsguf.. Og jeg er i Tyrkiet – langt væk fra tyske specialiteter;)
Til gengæld har de så tyrkisk lokum – endnu en specialitet, som kalder på upassende associationer:)