Noget om verdens mindste juletræ

Jeg har købt mit livs første kontorjuletræ. Det er ca. 27 cm. højt, og selvom der findes mere voldsomme udgave, passer det helt perfekt til mig og min fetich for små-ting-der-burde-være-større.

Juletræskøbet har været arbejdsdagens højdepunkt – det slår endda øjeblikket, hvor jeg muligvis lærte, hvordan jeg fjerner lugten af kloak på kontoret. Og så slår det helt sikkert også øjeblikket, hvor jeg opdagede, at jeg havde brugt to timer på at opsøge en butik i den anden ende af byen kun for at konstatere, at det lydudstyr, jeg var på jagt efter til mine optagelser i morgen, i stedet skulle købes hos min lokale elektronikpusher 50 meter fra kontoret. Jeg nåede desværre/heldigvis tilbage til nabobutikken og fik brændt 4.500 bananer af – et par minutter inden morgendagens optagelser blev aflyst.

Oh well, man kan jo ikke vinde dem alle. Jeg har vundet mit helt eget juletræ, og så er alt faktisk rimelig skide godt …

IMG_3286.JPG

Noget om Elvis

Jylland er indtaget, og jeg er netop kommet hjem fra halvårlig date med tigeren, løven og pumaen. Ud over fælles konsensus om foldet toiletpapir fik vi også konstateret, at mange ting sker på halve og hele år. Flest gode ting, heldigvis, men alligevel kan det nogle gange være svært at spæne om kap med virkeligheden. Specielt når man proportionelt set er uretfærdigt udfordret på benlængde.

I en tid, hvor mange ting sker, kan det derfor også være meget betryggende at konstatere, at noget stadig er, som det altid har været. At Elvis stadig hænger på træet.

Alt er skide godt!

elvis