Dagen hvor burde blev besejret

Jeg er på baby-standby, og mens jeg venter på at få lov til at se et helt nyt menneske, skete der noget ret fantastisk. Jeg vågnede i morges og havde en hel dag uden planer. Som i fuldstændig helt og aldeles uplanlagt. Jeg kan ikke huske, hvornår det sidst er sket, og jeg brugte derfor de første par minutter på at tænke over alt det, jeg burde gøre. Jeg burde for eksempel:

– Pakke ud efter OL i shopping

– Tjekke saldoen på min bankbog

– Følge min revisors venlige opfordring om at få styr på mine bilag (og mit liv i det hele taget)

– Skrive en laaang faktura (det er så smart, når man husker at tage penge for sit arbejde)

– Droppe idéen om selvindbildt knæskade og løbe en tur

– Afrime min fryser (det har jeg aldrig gjort. Jeg plejer at skifte mit køleskab ud, når den tid nærmer sig. Det er ligesom lettere)

Det er sidst på eftermiddagen, og jeg har ikke gjort noget af det, jeg burde. Til gengæld har jeg:

– Sovet længe

– Set en gammel film med gamle skuespillere som engang arbejdede på gamle teatre (en af mine personligheder er ret vild med replikker som: ”Jeg gad vide, om man ikke burde sende bud efter distriktslægen” og ”Så, så lille de. Nok se, men ikke røre”)

– Været begejstret over, at det lykkedes mig at undgå tømmermænd trods voldsomt alkoholindtag i går

– Ringet til veninderne for at høre, om jeg burde skamme mig over noget, jeg ikke kan huske, jeg har gjort/sagt/spist (trak heldigvis frinummer)

– Spist en Mini Kæmpelæske (den dækkede mit daglige begejstringsbehov for små-ting-der-burde-være-større)

– Spist en isvaffel (den lille kæmpe formåede dog ikke at dække mit daglige isbehov)

– Spist en Sun Lolly (den med cola-smag. Nægter at købe champagnebrus-smag efter de har ændret navnet til det politisk korrekte ’vindrue-smag’. Hvad bliver det næste? Afskaffelse af lakridspiben? Jeg råber vagt i gevær!)

– Spist en Astronaut-is (med rød vingummi. Det er vigtigt …*)

– Spist en frysepizza (den falder uden for is-kategorien, men har trods alt også været frossen)

– Sovet middagslur på sofaen

– Undret mig over, at det endnu engang kan undre mig, at tømmermænd godt kan komme snigende hen ad eftermiddagen

– Hørt nostalgimusik (og blev blandt andet sendt tilbage til 13-årige Skudamuda på roadtrip i USA, da jeg nåede til den her)

– Badet elefanten i Østersøen

– Tænkt over, at det måske alligevel er meget smart at være to på et tidspunkt. To mennesker på en strand er for eksempel godt, fordi der på den måde ville være en til at smøre mig ind på ryggen, så jeg også kunne prøve, hvordan det føles at ligge på maven

– Smilet til søde fyre i badeshorts

– Smilet til søde fyre i badeshorts’ kærester

– Sovet eftermiddagslur i solen og drømt, at livet er dejligt

Jeg burde have dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har gjort noget af alt det, jeg burde. Men det gider jeg ikke. Jeg vil hellere tage på Bryggen og drikke hvidvin og grille store Frankfurtere i fantastisk selskab og snakke om, hvad der mon kan ske i morgen …

* … fordi en af mine mange slik-neuroser går ud på, at farven på vingummien i Astronaut-isen er en slags forvarsel om, hvad der kommer til at ske for mig. Rød er det bedste. Jeg fik engang en Astronaut med to røde vingummier. Der stod jeg ved toppen af en kommende nedtur (eller mulig rutsjebanetur). Jeg burde have droppet neurosen på det tidspunkt, da den snød mig. Men sådan nogle slik-neuroser er sjældent rationelle. Og varslet siger jo ikke noget om, hvornår opturen indtræffer. Jeg venter stadig i spænding …