Nogle mennesker er vrede på verden. Sådan helt generelt. De råber af alt og alle. Af buske og faldefærdige ben og sne og kulde og ensomt mørke. Af fremmede folk og nogle gange også af de allernærmeste. Fordi det er dem, der er tættest på. De fleste, jeg kender, er heldigvis kun vrede engang imellem.Fortsæt læsning “ÆD EN FUCKING HÅDÅG”