Jeg skal være gudmor til en delfinunge i morgen. Det er meget voksent og seriøst.
Derfor kan jeg ikke lade være med at tænke, det er det en lille smule foruroligende, at højdepunktet for min aften i går var en video af to skildpadder, som knalder. Jeg får stadig grineflip, hver gang jeg kommer til at tænke på det fesne paddestøn, og eftersom jeg har en tendens til at tænke upassende tanker på de helt forkerte tidspunkter, frygter jeg, at netop dén lyd trænger sig på, når jeg skal stå med lækker unge på armen og forestille at være en fornuftig og ansvarlig type i noget Marmorkirke. Specielt fordi min track record for grineflip ved døbefonten ikke er noget at blære sig med på en søndag.
Eneste formidlende omstændighed er, at det var barnets egne forældre, der viste mig videoen. Som de i øvrigt selv havde filmet på deres ferie i Thailand (Two Oscars coming up!). Jeg tænker, den meget passende kan bruges som isbryder, den dag delfinungen stiller det obligatoriske spørgsmål om, hvordan han egentlig er blev lavet.
Haha, det må også være hårdt med sådan et tungt skjold..
Det skal nok gå imorgen, ellers så sørg for at have videoen til præsten under akten hvis det går helt galt.
Hurra for video på mobilen – præsten skal skam ikke snydes. Det er vel også bare en smuk demonstration af den forplantningsproces, som Vorherre himself har skabt …