Noget om babydrømmerier

Jeg er virussløj. Det bliver jeg som regel, når jeg har ferie, og det er jo super arbejdsgiverfint, fordi jeg kan bruge min fritid på at dandere den i sengen med dåsecolaer og fire timers middagsmorfædre. Knap så fint, fordi jeg egentlig havde vilde planer om at starte det helt store træningsprogram i går. Med løbeture og armbøjninger og alt det dyre. Det må jeg desværre skifte ud med total afslapningsudsplatning under dynen. Pisse ærgerligt, altså. Jeg har endda åbnet en bog. Sådan en rigtig en på flere hundrede sider, som jeg plejede at kværne på halvandet døgn i de gode, gamle dage. Hvad skal det dog ikke blive til?

En af sideeffekterne ved at være lidt feberagtig er, at jeg drømmer endnu vildere, end jeg plejer (ja, det kan rent faktisk godt lade sig gøre). Lige nu forsøger jeg derfor at komme mig over netop afsluttet drøm, hvor jeg som en slags blød intro startede med at være i åben kamp med min nabo, fordi han forsøgte sig med et friskt, fysisk overgreb fra morgenstunden. Umiddelbart efter havnede jeg på Klinik for unge mødre med den gravide musvit, hvor hun skulle have tjekket musvitungens ve og vel inde i maven. Det foregik på den måde, at lægetypen lige hev ungen ud for en kort bemærkning, så baby kunne få lov til at spæne rundt i venteværelset med musvitten lige i hælene (for han var jo stadig i navlestrengssnor). Det syntes den lille laban var en vældig fest, så han skyndte sig at brænde en masse krudt af, mens den stakkels musvit måtte følge med til superungens tempo, hvilket i teorien nok har set lidt absurd ud (ikke mindst fordi de begge var nøgne og indsmurt i blod), men faktisk virkede overraskende naturligt i drømmen, som sluttede med, at starutten (som selvfølgelig sagtens kunne løbe, på trods af at han var minus 23 dage gammel) stoppede op, kiggede smilende på mig og blinkede lumsk, inden lægetypen igen sendte ham ind i musvitmaven, hvor han kunne få lov til at hygge sig de sidste uger inden den rigtige fødsel.

Jeg har hørt, det er normalt, at gravide kvinder drømmer meget fantasifuldt om deres ufødte barn. Men hvis jeg kan få det her ud af en venindes graviditet, tør jeg slet ikke tænke på, hvad jeg skulle døje med af traumatiserende drømmerier, hvis jeg rent faktisk selv bar rundt på en arving. Godt, det ikke er tilfældet! Og godt, der er mange timer, til jeg skal sove igen!

savanneske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s