Kære mig selv
Når du beslutter dig for at bespringe et køkken og forsøge at hælde noget sammen i en gryde, så tjek lige, hvilke ingredienser du har at arbejde med.
Det råd ville jeg meget gerne have givet mig selv i går aftes, umiddelbart inden jeg vendte bunden i vejret på en flaske rød. For så havde undulaten muligvis ikke behøvet at gøre mig opmærksom på, at jeg var godt i gang med at koge cocktailpølser i en årgangsvin, som koster en tredjedel af mit ugebudget. Jeg havde ellers – økonomisk fornuftigt, som jeg jo er – besluttet mig for at lave noget billigt grydehejs med kartoffelmos til hende og guldfisken, men lige pludselig steg rettens værdi med sådan cirka 440 %. Da jeg smagte på de sørgelige rester i bunden af flasken, kunne jeg da også svagt ane, at der nok ikke var tale om en Jeanne D’Arc.
Jeg går ud fra, at jeg har fået flasken i gave på et tidspunkt, og hvis giveren sidder derude et sted og læser med, vil jeg gerne sige tusind tak. Jeg tvivler nemlig på, at jeg helt har forstået værdien af indholdet, da gaven blev givet. Og havde jeg vidst, hvad jeg havde med at gøre, var den nok blevet nydt under lidt andre forhold (selvom cocktailpøllerne skam endte med at smage fortræffeligt).
Jeg ville meget gerne være sådan en type, der kan sætte pris på ordentlig kvalitet. Men hvis ret skal være ret, er jeg ikke sikker på, at jeg ville kunne smage forskel på en Amadeus og en Amarone, med mindre jeg kunne se flaskerne (muligvis heller ikke, hvis jeg rent faktisk kunne se flaskerne). Der gik også mange år, før jeg lærte at smage forskel på en almindelig og en classic håndbajer. Faktisk er jeg stadig ikke sikker på, om jeg kan smage forskel. Jeg har nok bare lært at kigge på farven.
Jeg er til gengæld ret god til at smage, om jeg kan lide noget, eller jeg ikke kan lide det. Og meget dårlig til at skjule, hvis det sidste er tilfældet (jf. Fernetfjæs). Heldigvis kan jeg lide det meste, da jeg er udstyret med meget taknemmelige smagsløg. Og selvom nogle måske mener, de i tidens løb har spildt gode kvalitetsvarer på mig, vil jeg gerne forsøge at opveje situationen ved at understrege, at jeg til gengæld sætter utroligt stor pris på både en klassisk toast og en discount-Bifi. Det behøver ikke engang være den rigtige årgang …
Skudamuda 