Jeg skal muligvis have opfrisket mit bagkatalog, når det kommer til børnesange. Da jeg tidligere i dag kæmpede for at få delfinbabyen til at sove og måtte ty til så desperate handlinger som vuggevisesang, var det John Mogensens ‘Sidder på et værtshus’, der helt naturligt dansede rundt på mit udfordrede stemmebånd som det første.
Det virkede dog en smule upassende, så efter første vers skiftede jeg let og elegant over til ‘Fut i fejemøget’, som baby var endnu mere vild med. Nummeret var måske heller ikke helt gennemtænkt. Specielt ikke da jeg kom i tanke om, at baby deler navn med sangens hovedperson. Så hvis hun om 17-18 år i en snæver vending smutter i byen for at smide tøjet og danse værtshus-go-go til den helt store guldbajer, tager jeg ansvaret på mig. Men i det mindste har hun så udviklet en fremragende musiksmag.
Der er måske en chance for, at min dårlige indflydelse kan nå at prelle af på hende. Men hendes storebror er tydeligvis allerede trådt ind på den upassende sti. Det fik jeg en klar fornemmelse af, da han for nogle timer siden hev mig med ind på værelset for at lege med Toget Thomas og som det allerførste placerede sine små legetøjsmænd i den her position. Og så endda i uniform. Rimelig frisk mandagsleg, alligevel …
Skudamuda 